HammerichEtLevnetsløb

10 ikke svare på med sikkerhed. „Men I vil vel nok tage mod et godt råd, min ven,“ vedblev den gamle, „hør nu op, mens legen er bædst, og rør aldrig mere siden et kort! Det siger den, som vil je r vel.“ Kaj F rederik følte sandheden i d e t, den gamle sagde, og gik i sig selv. Han afbad af hjæ rte sit le t­ sind hos Gud og lovede, hvad manden krævede af ham. Og det blev ingen tom, dådløs anger, det viste hans føl­ gende liv, kortspil var ham fra nu af en vederstyggelig­ hed. Han forlod straks herregården, stod en dag hélt uvæntet i sine forældres hus og skriftede for dem. De forfærdedes. „Herre Jesu! Sådan synd! Hvor kunde vor søn dog synke så dybt? Og hvis det nu havde gået dig som din broder Nikolaj, der på kroen faldt i hververes kløer og med vold og magt skulde drikkes til soldat! Ja, han slog om sig som et fortvivlet menneske og slap derfra, men hvor var han ikke tilredet den kære, gode dreng! Og hvad blev enden derpå? Å, den største sorg for hans stakkels foræ ldre: han døde af følgerne. E ller som din Broder Herman Filip, den bædste af je r alle, hvem de drukne mennesker trued e på livet; men vor fader i himlen holdt sin hånd over ham, han ha r gæmt ham til det bædre“ ! Det var den broder, der siden blev præst. Hvert ord tra f Kaj F rederik i hjæ rtet, han følte, det var fortjænt. „Og nu er vejen her jo lukket for dig“, vedblev de, „hvem vil vel have noget a t skaffe med dig; hvad tænker du da så p å ? “ Men han tænkte: verden er stor og vid, jeg vil prøve lykken der ude; snedkeriet havde han ingen lyst til, og hans håb fløj ikke laft. Foræ ldrene var vante at se sine børn rejse bort, de mente også, han på den måde vel bædst kom ud af den slette omgang, der havde forført ham. Så gav de ham sin velsignelse, lidt penge og gode formaninger med på vejen, og dermed rejste han til Flensborg, endnu uvis om, hvorhen han skulde flytte sin stav. „Den Gud,