HammerichEtLevnetsløb

182 vilde bryde med kristendommen. Han var en flittig mand, en livlig mand, skrev let og meget om mange- hånde ting, især hvad der vedkom kirkens og fædrene­ landets historie. At letheden ju st ikke gik hånd i hånd med grundighed, havde jeg den gang naturligvis ingen k la r forestilling om, og kun med hensyn til forelæsningerne undgik det mig ikke. Der var in tet dybere syn, hverken på kirken eller på verdenshistorien, alt var ledeløst; anek­ doterne kunde man more sig over, de var im idlertid ikke andet end en tilsæ tning af peber og „allehånde“, stod i in tet indre sammenhæng med det hele og oplyste det derfor heller ikke. Særhederne ved hans ydre menneske smilede jeg ad, jeg gæmte endnu på minderne fra skolen. Han havde tidligere vist mig megen velvilje, nu derimod var det, når jeg en enkelt gang skulde tale med ham, næsten som om han ikke kændte mig, næppe rak te han mig hånden. Han var professor og jeg student, ikke videre. Det er mærkeligt, hvor „amts- gesichtet, han tog p å “ — for at tale med Ulrik Boesen —, kunde omskabe en ellers så godmodig mand. F ra den tid blev professorminen mig modbydelig, og jeg har i min nuværende stilling efter ævne stræb t at holde mig fri for den. Professor H o h l e n b e r g , afgjort Rationalist, forekom mig også noget svag af ævner. Hans „indledning til det gamle testam en te“ måtte jeg formeligt ordne og om­ skrive, inden jeg kunde forstå, hvad han meddelte. Jeg kaldte dette ændrede kollegium „Holilenbergs m etamor­ foser.“ Jeg hørte nu forelæsninger hos disse mænd. Mit mål blev: e k s a m e n m e d l a u d s n a r e s t muligt og for billigst køb; da først kunde jeg studere i højere forstand, arbejde på løsningen af de livsopgaver, der trængte sig fræm fra alle sider. Talte fader om, a t jeg burde trag te efter egregie, afviste jeg det: „selv om jeg kunde få det, vilde jeg dog ikke spilde den kostbare tid derpå;