HammerichEtLevnetsløb

176 lovelser, „ja“, hed det, „nu er du student, nu kan man vel snart risikere det samme med dig!“ En dag fortalte U lrik, hvorledes han havde stjålet sit første kys af Hanne, inden de var forlovede. Jeg blev både rød og bleg, det lød jo næsten som et venskabeligt råd. Hvor­ for kunde jeg ikke gøre det samme? Men heller ikke det gjorde jeg, vogtede mig endog for et a lt for varmt håndtryk. F ra Løgum red jeg til N o l d e og blev der for et syns skyld et par dage, h jæ rtet var dog ikke med. Min morbroder Martin gjorde alt for min opmuntring, han kørte mig til Tønder, ud på digerne, men det bædste for mig var, når han fortalte om min moder; det ledte tankerne blødt hen til en anden elsket genstand. Jeg husker og, a t jeg fandt Wielands Oberon mellem hans bøger, og læste hovedpartierne, navnligt dem, der nogen­ ledes svarede til min stemning. Derpå rejste jeg a tte r over Løgum til K ristjansfelt, til dr. Müllers, med Ulrik Boesen. Ude på hederne havde en hel hæ r af storke sam let sig. Man træffer tit en unge, som er hakket ihjæl og kastet ned af reden, det heder, den skal være funden for svag til længere flugt. Nu var de andre voksede til, havde læ rt flyve­ kunsten af fader og moder og kunde fræmstilles til høstmanøvre inden afrejsen. Og den med alle dens øvelser, fræm og tilbage, ud og ind, var jeg nu til stede ved. Hvor var jeg den sommer ikke bleven fortrolig med storkenes liv! Jeg følte trang til nadveren og mældte mig hos præsten i Kristj ansfelt, her vilde jeg heller gå til alters end hos Salling. En dæmrende aftenstund tråd te jeg ind i salen; lysene var tændte, ved bordet, hvor vinen og brødet stod, sad præsten i hvid korkåbe med rød t bæ lte, og ved hans side diakoner ligeledes i korkåbe men med hvidt bæ lte, også hvidklædte diakonisser. Brødet, alm indeligt brød, blev indviet, ombåret af præ