HammerichEtLevnetsløb

168 trænger til nye træ sko; dem kunde du da nok skaffe råd til i Jesu navn, og det vil du også, det tro r a dig retten godt til! “ Det varede ikke længer end nogle dage, inden liun havde dem, en kom af sig selv og for^ ærede hende dem. Boesen holdt, i modsætning til mig, temmelig stæ rkt på Kristjansfelterne, skønt han ikke fattedes syn for deres skrøbeligheder. Salling derimod huede ham ikke, og jeg styrkedes i min opfattelse af denne mand med en så blandet karaktér. Der var desuden kommet noget dem imellem, da de begge, hver for sig, arbejdede på en ny slesvigsk salmebog. Jeg kunde her ikke andet end give U lrik B. re t i hvad han bebrejdede Sallings salmebog: søgt sprog og overgribende hernhutisme. Jeg anede m indst det offenlige sammenstød i salmesagen, der senere tra f ind mellem mig og ham, da jeg sad i Roskilde-konvents salmekomité, og han tillige med en anden præ st havde udgivet en slesvigsk salmebog, fuld af dårlige oversættelser fra tysken. Afstanden mellem os var den gang stor, det følte jeg og veg i regelen for den moclne mand; så kom vi godt ud af det med hinanden. Af og til blev hans over­ legne mine mig dog m indre tækkelig. S traks i først­ ningen „tog han sit am tsgesicht p å “ og udspurgte mig om min kristne tro ; den ting var im idlertid snart klaret, i hovedsagen var vi fuldstændigt enige. Men så be­ brejdede han mig den lette, måské lid t overseende tone, hvori jeg kunde tale med m it søskendebarn Hanne; det fandt han var et skår i den agtelse, der skyldtes ikke hende, men ham. „Jeg må dog,“ sagde han i sit brudne, halft højtidelige mål, „lade dig vide, a t du tale r med min kone!“ Ved ordet „min“ førtes højre hånd udtryksfuldt til brystet. Mit andet søskendebarn, M a r ie Boesen, var på alder med mig og den næstyngste af søstrene. F ra barns ben havde vi omgåets som søskende, en sommer,