HammerichEtLevnetsløb

166 samme er altid nyt, altid og altid i glæde over andre. Slipper jeg engang ind i himlen, véd jeg, jeg bliver modtagen af ham med en glæde som Guds engles glæde. Min længste udflugt var en rejse gennem hederne til L ø g u m ; det var den flade hede, ikke den bakkede, som længer nordpå i Jylland. Mile vidt øjnede man den gang „ikke en p ind“, som bonden siger, in tet uden sletten, det sorte sand og den brune lyng, der af og til oplivedes af en urkok, som skogrede og fløj op, en plet gyvel med glimrende gule blomster, eller en hytte, hvor­ fra den ejendommelige lugt af lyngtørv slog en i møde. I baggrunden lå højderne og skovene om Åbenrå, hyllede i en blå duft, tit så forunderligt ren som blånerne oppe i Norge. Også en af hedens ejendommelige luftspejlinger blev jeg vidne til, „Lokemand såede h av re“, som bonden siger. Det bølgede og dimlede i det fjærne, og over varmebølgerne så jeg hu se, træer, kirkesp ir, et helt fantastisk landskab. Ulrik B o e s e n , gift med sit og også m it søskende­ barn Hanne Boesen, var sognepræst i Nørre-Løgum. Jeg foretog den rejse til hest, onkel Salling lod im idlertid under et påskud sin vogn følge med: „den kunde også stå mig til tjæneste, dersom visse pa rte r af mit legeme ikke holdt det rid t ud .“ De holdt im idlertid godt ud, det var blevet mig en æressag. Præstefam iljen bode for tiden i Løgum-Kloster, mens der blev m uret og tøm ret på præstegården, tan te Boesen og hendes datter Marie tra f jeg ligeledes dér. Ulrik Boesens åndelige ævner var ikke store, men han var en viljens mand. Jeg h ar ikke kændt mange, der i den grad som han kunde tage „am tsgesichtet på“, således udtrykte han sig, og en høj, før kæmpeskikkelse kom myndigheden til hjælp. Det blev der god brug for, da han et par år efter 1850 kaldtes til biskop i Sønder­ jylland. Hvor kunde han ikke allerede som ung præ st træde op mod hvem det så skulde være, mølleren eller