HammerichEtLevnetsløb

154 kunde tale med om andet end det, der hørte til dagens nødtørft. Min broder var opvakt, moden over sin alder, skrev allerede den gang meget gode breve; så talte de om vore ypperste skjalde, læste dem på ny og læste også Jean P aul sammen. Og kandidaten og skoledrengen blev dus. Næste år kom Zeutben til København, på gennemrejsen til sin morbroder Henrik Steffens i Breslau, og nu blev også ban og jeg venner og dusbrødre. Det var indledningen til et samliv, som varede i flere år. Atten år gammel, med et helt forår i sjælen, og så til hest, alene, ude på æventyr, selv på elskovsæventyr: den lykke blev mig til del om sommeren 1827. Med Oehlenschlågers „Poetiske Sk rifter“ og Ingemanns „Rejse­ ly re“ i min kuffert forlod jeg København. Fader, altid forsynlig, havde medgivet mig åbent brev til alle hans venner ru n d t i landet, og desuden en mængde nedskrevne gode råd og formaninger. „Vogt dig endelig for for­ kølelse og at komme i sved, stig ikke for hastigt op på vognen eller ned ad vognen; quicquid agis, pruden ter agas et respice finem!“ o. s. v. Når ageposten så holdt stille, stod jeg med blyanten i hånden og tegnede på stedet op, hvad jeg så og hø rte; der skulde sankes sammen til et digt i „Langelands­ rejsens“ stil. Ved Sorø følgende optegnelse : „set fra akadem iet Ingemann i hans have trække det æsel, hvorpå hans kone red .“ Ingemann og flere til kunde såmænd være glade, da planen til digtet røg i lyset. Rejsens første holdested skulde Vonsild være, hvor onkel S a l l i n g bode. Det ligger, nå r man kommer op af K o ld ing -dalen , på den nordslesvigske højslette og ligger kønt, ligesom m idt i en lille lund af ask, poppel, alm og frugttræer, med hævninger og sænkninger i jo rd s­ monnet. F ra præstegårdstoften, hvor åsen højner sig og