HammerichEtLevnetsløb

148 samme mening. Da fremhævede jeg de ikke sjælden søgte ord og vendinger og især de uendelig lange sæ t­ ninger, som mindede om prædiketonen, selv om tyske perioder, og ikke havde hjemme i jævnt dansk. „Havde h a n “, sagde jeg, „fortjænester af vort modersmål, som ingen anden, lød det, navnligt i hans digte, med en sjælden klang og fylde, burde hans svage sider derfor ikke overses. Nej, sådanne perioder skal jeg vel vogte mig for!“ Jeg tro r nok, jeg i mit senere liv ha r gjort det. Men den betrag tn ing kunde de andre slet ikke gå ind på, Hagen var endog nær ved a t tage den for et slags kæ tteri. Grundtvig og I n g e m a n n lyste for mig som tvilling- stjærner, og det var til dels endnu „Proknes“, „Rejnalds“, og „De sorte R idderes“ Ingeman, fuld af overspændte følelser og tåget tysk romantik. Jeg gjorde lange udtog af det sidste digt, som også var min halvfætters, „poeten“ F rederik Boesens sværmeri, ja jeg skrev udlægninger af dets uheldige allegorier. Hvor jeg svælgede i f ø l e l s e r ! „Ak dette hjærte, det kunde omfavne den hele verden, det trænger så til kærlighed! En ven, en ven? som for­ står, hvad der banker her inde! Da skulde vore væsner flyde sammen som to dråber af ét væld!“ Vennen stod ved min side med de milde øjne, et af de elskeligste mennesker, jeg ha r kændt, Laurent. Men jeg så det ikke, blændet af idealets glans, fand t min kæ r­ lighed ikke i ham sin re tte genstand. „H astem te“, fan­ tastiske, uordnede tanker fyldte min sjæl, især på de ensomme vandringer. Jeg gik ved den tid ofte på F rederiksberg både sommer og vinter, og dér kunde jeg så kaste mig hen i græsset mellem blomsterne, stirre op mod himlen og de ilende skyer og sværme. F ra en af disse vandringer en dag mellem vinter og vår under de rimpudrede træ er skriver et digt sig „Ynglingens klage“, hvis begyndelse lyder således: