HammerichEtLevnetsløb

147 blev vi en stund endnu sammen i oprømt stemning og sang fædrenelandssange; forholdene i skolen kom på tale og Krarups stigende indflydelse, hans skarpt prægede rationalisme. „ J a “, sagde jeg, „hans morgenandagt er dog ikke så helt at forkaste: først et kapitel af Cicero de officiis og derefter Horats’ „integer vitæ“ som salme!“ Det ord faldt i god jord, ungdommelig la tte r er smittende, og det ene tog det andet, hver kom med sit. Laurent lo og lo igen, vred sig derunder og råb te: å hold dog på mig, eller dunk mig bare i ryggen!“ Noget senere, den gang Krarup var i færd med at trænge den udulige Chievitz bo rt fra skolen som inspektør, gjorde Laurent, Ley, jeg og min broder en mere plump end vittig nid­ vise om ham ; hver havde lavet sin linje. Jeg tråd te nu også i forhold til R u d e l b a c h , der bad mig nedskrive en tysk oversættelse af Grundtvigs prædikener, som han foresagde. Hans lærdom og store bibliotek gjorde indtryk på mig, og ligeså hans djærve sind, den opofrelse, han viste under en kamp, hvorved han gjorde sig umulig som professor i Danmark. Jeg så derfor op til en mand, hvis personlighed ellers kun havde lidet tiltalende. Der var noget latterlig vigtigt ved ham, og noget af en tysk „Bursch“ : Ziegenhajneren, skærende domme, rå udbrud — „sådanne karle“, „fy for fanden“, „han skulde holde sin kæ ft“. Med al ærefrygt for Grundtvig, holdt jeg dog alle­ rede den gang på min s e l v s tæ n d i g e mening, selv­ hævdelse er gærne lyssiden i en stolt natur, og vore laster og dyder kan grænse til hinanden. Mine venner gik helt op i ham og fik herved og fordi de var ældre end jeg en sikkerhed i domme, der forbavsede mig. De roste i stærke udtryk også hans prosaiske stil, som den efterhånden havde dannet sig. En gang kom vi i strid herom, Hagen påstod, den var et mønster på, hvorledes man skulde sknve dansk, de andre var noget nær af 10 *