HammerichEtLevnetsløb

146 Den k i r k e l i g e k a m p havde jeg im idlertid, ligesom mine venner, Ley, Laurent, Hagen, der endnu sad i skolen, fulgt med levende deltagelse, om jeg end ikke læste ethvert skrift i den anledning. „Kirkens Gjen- mæle“ kændte jeg, i G r u n d t v i g s kirke kom jeg hver søndag, men fra „salen“ i Stormgade udeblev jeg fra nu af. K ristjansfelterne gjorde jeg og min broder os gærne lystige over. Pinsedagen 1826 nærmede sig, vor tu sind ­ årsfest for kristendommens indførelse. Grundtvig havde sunget om Ansgar og hans sam tid i historiske kvad, og vidunderlig skønt omdigtet den gamle dagvise „den sig­ nede dag med fryd vi se“, hvortil Weyse så satte toner. Søndagen før pinse havde han i sin prædiken ligesom ringet festen ind. Da kom forbudet fra kanseliet, og de salmer, han havde digtet, tu rde ikke synges i kirken. Det var for meget for ham, tru e t også af den vending, injurieprocessen mod Clausen tog, så han sin stilling i statskirken uholdbar og n e d l a g d e æ m b e d e t. Pinsedag stod der altså ingen Grundtvig på prædike­ stolen i Frelserskirke. Det var et smukt pinsevejr, skoven stod brud i hele sin fejring, og Ley og L aurent tog min broder med, Grundtvigs ældre prædikener i lommen og lejrede sig ude i SøndermarkeD. Dér holdt de sin pinse og tusindårsfest med himlens fugle og blomsterne; hvor­ for jeg ikke gik med, husker jeg ikke. Hvad der var sket, havde grebet mig lige så dybt som dem, og Ansgar havde gennem Grundtvigs digte og hans afhandling i Danevirke fået en betydning for mig, der viste sig i senere studier. Yi begyndte ellers, efter ævne, a t tage del med i kampen. Der var noget, mindes jeg ret, en opfordring til Grundtvigs kristne venner i hele landet, som Lind- berg ønskede afskrifter af så snart som muligt. Til den ende samlede han flere af os hos sig ude på Blegdams­ vejen, arbejdet gik rask, men drog sig i længden og tog hele natten med indtil morgengry. Da det var færdigt,