HammerichEtLevnetsløb

135 Mynsters så værdige væsen var heller ikke det, som nærmest tiltrak mig, måske havde det og noget vel afmålt ved sig. Selv synes han at pege derpå i sit levnet. K o n f i r m a t i o n s d a g e n kom, fader havde kærligt formanet mig, og jeg var blød og modtagelig. Da for en fristende tanke gennem mig på kirkegulvet: „bare du nu også kan græde nok! Alle ser jo på dig!“ Den mødtes af sin modsætning: „ikke græde, slet ikke græde! Det lader som du var en pige!“ Således stod jeg og så på dem, der græd, og dem, der ikke græd, i en indre kamp, som rokkede ved alle mine gode forsætter; nær havde den ranet mig hele dagens velsignelse. Myn­ ster nærmede sig, han modtog mit løfte, lagde hånden på mit hoved, og fristelserne måtte vige, troen sejrede. E t par dage efter, da jeg første gang gik til Herrens bord, var de der dog igen og pinede mig under en anden form. Jeg havde fået et nyt, broget silkelommetørklæde, det var min stolthed, og jeg blev ikke ked af at tage det fræm i kirken hvert øjeblik på en iøjnefaldende måde. „Sid dog ikke så urolig, Frederik, og pil dig i næ sen“, m åtte fader hviske. Men også den fristelse blev overvunden, jeg søgte kraften, hvor den er at finde, og blev, håber jeg, ikke en uværdig gæst ved det hellige måltid. Det var mig i det hele en f r i s t e t tid. Professor J. Møller, der altid viste mig godhed, havde foræret mig sin andagtsbog for konfirmander og skrevet forrest i den: „til den håbefulde yngling.“ Atter en stoltheds eller forfængeligheds fristelse. Jeg var heller ikke tilfreds­ stillet, når jeg kun om søndagen turde gå i den nye kjole med lange skøder, jeg fik mig derfor skøder øgede til den daglige trøje, så kunde folk da se, jeg var voksen. Vist nok var det småting, børnestreger, hang til dels sammen med, a t jeg var den mindste mellem kammeraterne og des stæ rkere holdt på min værdighed; men de voldte