HammerichEtLevnetsløb

133 megen indgang hos os havde hun alt fået. Spot er et skarpt våben, men den er også „en bitter u rt, der vokser på kærligheds grav.“ P å ingen af siderne vilde man imidlertid gå til det yderste. Jomfru P rehn lappede og stoppede om ham på alle kan ter og havde snildelig vidst a t gøre sig uund­ værlig; og hun var ærlig og tro, det var for fader en hoveddyd. Han var desuden en gang vant til hende, og vanen havde en stor magt over ham, så vel som „hvad folk vilde sige“. Hun igen mente, hun kunde spille en rolle i verden, også gøre noget godt som plejemoder for os. Hun måtte efter moders død nødvendigvis få en højere plads og så sig overalt modtagen som lem af familjen, skønt hun aldrig fik os til at kalde hende ved fornavnet „Luise“, hvor tit hun end bad derom. Ende­ lig vidste hun af erfaring, hun uden sønderlig vanskelig­ hed kunde få magt over faderen; børnene, håbede hun, vilde nok lade sig bøje i tide. Udslaget af disse over­ vejelser fra begge sider var: jomfru Prehn blev i huset, og snart måtte enhver, der kom i det, sætte sig på en god fod med hende. Hvis moder havde levet og været ved helbred, havde det nok gået anderledes. Hvor ændret var tilstanden hjemme ikke nu bleven? Vi var børn og gled lidt efter lidt over i det nye, og alligevel slog det os af og til, det kunde ikke være andet. Værelserne var ikke længer så luftige og duftige, og bordet heller ikke så pænt. Vi havde allerede halv­ vejs glæmt de gamle, kære musikalske aftener, men nu tra k adskillige af moders omgangskreds, som Kildes, sig efterhånden tilbage og sås kun sjælden; alt blev stillere i det mindste til en tid. Jomfru Prehn så gærne, jeg læste lidt for hende, men det var ikke som at læse for moder; hun kunde vise sig så venlig, ja søgte formeligt a t vinde os, men så kom lunerne med ét over hende.