HammerichEtLevnetsløb

120 Forældrene lod ham konfirmere romerskkatolsk, og man mærkede det katolske sving på visse egenheder; når han blev slået af noget, udbrød han: „Jesus, hvilken sandhed!“ Hans hjærte tilhø rte dog Grundtvigs og Ingemanns kirke. Nuværende pastor P. Fenger, der var hans første religionslærer, fik stor indflydelse på ham, og stiftsprovst Tryde, den gang landsbypræst, modtog løftet, da han tråd te over. Videre må jeg nævne H a g e n , nu fripræ st i Kæ rte­ minde, og Lindbergs tilkommende svoger H a n s e n , der siden, som præst i Sønderjylland, nedlagde æmbedet og blev ivrig romerskkatolsk. Også de var påvirkede af Grundtvig. Birkedal kom først ind i skolen, da jeg kom ud. På Grundtvigs side stod endelig nu jeg med, meget umoden — jeg kan bædst se det på mine stile fra hin tid —, men alt fra barndommen greben af den følelse for k r i s t e n d o m og d a n s k h e d , som hvis ypperste talsm and han tråd te op. Jeg var ikke hjemme i hans skrifter, som Ley, Laurent, Hagen; hans „Kvædlinger“, „Roskilde-rim“ og især hans ældre „Nordens mytologi“ havde im idlertid revet mig med sig, og for hans forkyndelse af ordet be­ gyndte jeg at få øre. Jeg mindes en froprædiken ju le ­ morgen, gaden lå fuld af sne, fra den oplyste kirke lød salmesangen. Da han siden sang: velkommen igen, Guds engle små, fra høje himmelsale, med dejlige solskinsklæder på, til jordens skyggedale! Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale. Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide, da har han givet toner til hvad jeg den gang følte. At jeg holdt med ham var jeg frejdigt bekændt for alle og enhver, ihvor ringeagtet han end var. Derimod ikke, a t