HammerichEtLevnetsløb

119 talte alt da om „en historisk fantasi“ hos Grundtvig; det fattede jeg ikke den gang, nu forstår jeg det og giver ham ret. Ofre sig helt for en sag kunde han og satte senere alting ind på a t føre sin mesters tanker ud i livet. H arald L a u r e n t , på alder med mig, var skolens yndling og derfor en af de få, som intet øgenavn fik. Hans forældre var fran sk e; faderen, hofballetmester, havde på fransk udarbejdet dansekunstens historie, der begyndte med Adam og Eva, „som rimeligvis alt dansede i p arad is“. P å hans Grav satte Laurent et vers af G rundtvig: „den, der smile kan ad døden, ham har himlen smilet til.“ Jeg kænder ham kun som en olding, lænket til sin lænestol, og med et par mørke, spillende øjne. Rundt om på væggen — det samme hus, hvori min fader var født — hang optrin af hans egen ballet „Sigrid med slø ret“ og Galeottis balletter, Rolf Blåskæg, raske skitser i vandfarve, de var nok af Abildgaard. Laurents moder var fra Normandiet, en dyb, inderlig natur. Ligesom forældrene var Laurent lille af vækst, lyslokket som sin moder, smidig og kæk. Letnæm var han, altid glad og fuld af løjer; man mærkede den sydlige natur, og i hans la tte r var der intet sårende, tvæ rt imod noget usigeligt velgørende; den kom ham fra hjærte. Overgiven kunde han blive, som når han, efter svøm­ ning, tog en Ziegenhajner i hånden, kasket og støvler og kjole på og ellers, som han sagde, „spaserede i skindbukser“ ; han æntrede da op i masten, balang- serede som en dansemester på bommen i vandet. Men jeg har aldrig hø rt en ed, et usømmeligt ord af hans mund, han var ren og from, og jeg har aldrig set en sådan glæde i andre og over andre, som hos ham. Han kunde give sig hen med sin fulde, rige sjæl; det var det store hos denne Natanael.