HammerichEtLevnetsløb

113 ved hoffet, blev ham nærgående, Lerbek ligeså. En gang havde den sidste på omslaget af sin stilebog skrevet en sentens om en lærers pligter, og i steden for at overse det, indlod Krarup sig i brevveksling med ham derom. En anden gang tra f han noget ligeledes på et omslag, jeg tro r Sally havde skrevet det; det var taget fra Grundtvigs „Nytårsmorgen“ , et vers om stileskrivning. K rarup bragte det på tale i timen og så, som han pleiede van, ud over brillerne ned i klassen med et eget sløft udtryk i øjnene. Derpå rejste Sally sig. „Synes De da ikke om det, herr K rarup? Det er under­ ligt! Det er dog et af pastor Grundtvigs berømte digte.“ Og han deklamerede med patos: Ja vist må man smile ad sprænglærde små, (Krarup var lille) som ikkun på stile at file forstå. K rarup vidste ikke, hvad han skulde gribe til, han drejede og vendte sig på katedret: „nej, jeg finder det højst upassende,“ de ord ledsagede han med det sæd­ vanlige sagte brum. Yi havde også mærket os, hvor tit han i udlæggelsen af Yirgil tyede til Sergius’ anmærkninger. En dag vilde det ikke ret glide for ham med kommen­ taren, da rejste Sally sig igjen: „tør man spørge, herr doktor, uden at være påtrængende, hvad Sergius i sine noter mener om den sag?“ Atter brummede Krarup noget, blodrød i hele ansigtet. I g r æ s k havde vi de senere rektorer Thortsen og F le m m e r til lærere, og begge, hver på sin vis, lærte os det sprog godt. Hos Flemmer var der, trods hans underligheder, noget, som fik os med; man følte, den mand havde kærlighed til sagen. Af H o rnér, H e r o do t, Xenofon fik jeg da indtryk, som endnu efter så mange år stå for mig i sin fulde friskhed. Navnligt hlev jeg hélt tagen af Herodots historiske skildringer, af Odyssevs’ farter, Fæakernes ø, Navsikaa; 8