HammerichEtLevnetsløb

112 ud efter“, sagde Povl Møller; Velschow nægtede det og gik, pedantisk som han var, på slaget ti op på sit værelse og til sengs. „Hør“, sagde Povl Møller, „hvad vædder I? Han ligger alligevel med na thu e !“ Så sad de en times tid og ta lte om andre ting. Da de skulde bort, sagde Povl Møller: „skal vi nu se, om han gør de t? “ „Ja nok, men hvordan kommer vi in d ? “ „Lad mig om det!“ Han gik støjende op på gangen ved Vel- schows værelse, bankede stæ rk t på og råb te : „brand, b rand !“ Velschow for ud af sengen og åbnede døren, Povl Møller tog hatten dybt af: „mange tak , min ven! Nu véd vi da, du ligger med nathue på! Ildløsen skal du s’gu ikke bryde dig en smule om!“ L a t i n læste Flemmer og senere K r a r u p med os. K rarup var en udmærket dygtig latiner og tog sig af mig en tid, lod mig komme hjem til sig. Jeg læ rte også hvad jeg skulde lære, men kærlighed fik jeg kun til enkelte fo rfa tte re , h isto rik e rn e, Cæsar, fræmfor alle T a c i t u s . Hans Germania, rig på fortælling om vor oldtid, blev mig formeligt en yndlingsbog; det har jeg dels æmnet, dels stilen, og dels Flemmer a t takke for. Livius derimod kedede mig, når jeg undtager hans første bog, og hverken Ciceros overfladiske tanker i et veltalende, smukt foredrag, eller de eftergjorte homerske vers hos Virgil faldt i min smag. De oder, der skulde over­ springes i Horats, blev læste på egen hånd ; så går det de fleste steder. Latinsk stil, med den var det kun så som så. For stilens skyld skulde vi lære store stykker udenad af Cicero og Quinctilian, men vi listede os gærne derfra ved den næmme, i skoler ikke ukændte metode, når læ reren er lidt nærsynet. Krarup havde ligesom Velschow visse iøjnefaldende sæ rheder og megen selvfølelse. Yndet forstod den lille, tø rre filolog ikke a t gøre sig, frygtet heller ikke; hans brum var ikke bjørnens brummen. Så blev han genstand for idelige drillerier. Isæ r Sally, død som æmbedsmand