HammerichEtLevnetsløb

109 fugle: „nej, sikken en gråspurv!“ Jeg blev hejset, hivet, dunket, „døbt“, pu ttet i kakelovnen, man legede himmel­ spræ t med mig, og til faders forfærdelse kom jeg hjem med en stor bule. Det mældte han til J. Møller, og des mer m åtte jeg døje: „æ, du mors dreng, sladder­ hank i barselseng med knappenål i r ! Når kommer så din pige og hen ter dig af skole?“ Da jeg var lille og spinkel, fik jeg på stedet det øgenavn „tøsen“, „Rikke“. Det harmede mig svært, og en dag havde jeg formeligt bersærkergang, så jeg næppe vidste, hvad jeg gjorde. Den dreng, der drillede mig værst, jog jeg en pennekniv i maven, uden a t det dog fik videre følger. Til gengæld hug han mig en bog i ansigtet, men tog sig nok ellers, i det m indste til en tid, i vare for a t skælde mig ud. Dagligt gav vor klasse følgende forestilling, inden timen begyndte. Tapperne var tagne ud af bordpladen og fedt smurt under den; derpå blev en af de kådeste drenge, „gale Christensen“ , la g t på pladen, man tog plads på begge sider og furede den, under en opsang, fræm og tilbage. Im idlertid stod en påvagt, „der er kap tajnen“, råbte han, og under råbene, „der er han, der er h a n “, blev alt hu rtig t b rag t i orden, så han, når han kom, ingen ting kunde se. En dag var der en voldsom støj, han kom farende og greb rask i døren, men standsede dér og gjorde de særeste fagter med hånden. „Hvordan er det dog med Dem, herr Chiewitz,“ blev der råb t; „har De slået Dem, De er da ikke bleven dårlig ?“ „Hvordan det er? Uf! Dér har de, sandt for H erren, smurt det pure, pære menneskeskarn på lå s e n ! Så gid satan havde de for­ bandede drenge!“ Til lærer i tysk havde vi en født Tysker, en lille, arrig, vanskabt, løjerlig trold; vi kaldte ham for skov­ djævlen. Ham drillede den om talte kåde dreng så længe, til han rejste sig og for imod ham. „Slår De,