HammerichEtLevnetsløb

108 Underviste han i geografi, begyndte det med: „nå, slå så kortene op, drenge!“ Han greb bogen, og øjnene veg aldrig fra den, han krævede den ord for ord; stod der hændelsesvis en trykfejl, ban ikke havde mærket, rettede han os efter trykfejlen. Det vidste man, derpå lurede m an, og der gik en dæmpet fnisen gennem klassen. Han snode sig gærne fra en tim e, kom i så fald ind til os med su rt ansigt, begge arme over hovedet og de ord: „uh, hvor jeg dog h a r en forfærdelig hoved­ pine!“ „Å, herr Chiewitz,“ råb te vi, „må vi så ikke få lov?“ „Nej, det går ikke, drenge, det går pinedød ikke!“ „Å jo, å jo, vi skal tage så meget des længere til næste gang!“ „Nå, kom da med bogen!“ Og så gik det. Under disse forhold afhang vor fræmgang ene og alene af læ reren; kunde han få os med: godt og vel, kunde han det ikke: også godt, i det mindste i inspek­ tørens øjne. Man ser let, hvor frit den enkelte dreng m åtte føle sig stillet og hvor meget han kunde tillade sig. Når inspektøren nu og da tråd te fræm med en tordentale — han tog gærne plads i døren mellem to klasser og åbnede talen med på én gang a t spytte ind i dem begge —, vidste vi drenge alligevel, der fulgte ingen lyn bag efter. Enhver a rt frihed har sit gode; vi kunde heller ikke kaldes overlæssede med lek tier, der var tid til selv­ studium, hvis nogen vilde bruge den. Jeg véd ikke, om det kom heraf, men en kændsgærning er det: skolen, lidet talrig som den var, har i sin opløsningstilstand haft forholdsvis mange elever, hvis navne nu h a r en god, nogle selv en udmærket god klang. B landt dem nævner jeg Hall, Ferdinand og Emil Fenger, Birkedal, lægen Buntzen, politiløjtnant Lerbek. Den første dag tråd te jeg ind i min klasse meget spændt og i en næsten højtidelig stemning; da flokkedes de to, tre, ja fire år ældre kammerater om mig som vilde