HammerichEtLevnetsløb

100 færdigt menneske, ikke højere end den største af os. Børn dømme gærne efter det ydre, også de store, hvide benklæder, han gik med, var os påfaldende; vi så på ham halvvejs som god kammerat. Men han aftvang os snart agtelse og meddelte os noget af sin kærlighed til kunsten. Vi tegnede dyr, heste, køer, til sidst hele små fægt­ ninger; enhver, som kænder min følelse for det mandige, vil fa tte , hvor glad jeg blev derved. Jeg kastede da min lyst på „bataljestykker“ og købte en mængde for mine sparepenge. E fter vane kunde jeg sidde og hænge over dem halve timer, hensunken i halft digter ske drømme om den genstand, billedet fremstillede: Engelsteds fægt­ ning med Kosakerne, anden aprilslaget. Vi gjorde ellers re t gode fræm skridt, en enkelt af os tog Sonne endog ud med på fælleden, a t tegne køer. F ader havde nylig købt en ualm indeligt stor perspektivkasse, „kukkassen“ kaldte vi den. Og nu sad både han og vi flittigt om søndagen og malede byer og landskaber til den; de, vi drenge malede, var næppe de vogeste. Endnu stak dog barnet kændeligt i mig, hvor kunde det vel være andet? Holtens drenge var nævenyttige og tillæ rte os med. Der blev købt farver, guldpapir og pap, der blev klippet og m alet, og der blev sn ittet i træ ; pu lterkamm eret over porten var et trav lt værksted. Så kunde vi en skønne dag møde fræm, rustede fra top til tå : hjælm, brynje, skjold med skjoldemærke, sværd, lanse; et prægtigt syn for drenge! Riddere var vi alle, med de mest højtravende navne og tiln av n e, og vor turnérplads blev gården. Hver havde sin dame, med anstand hilsede vi hende og modstanderen; derpå blev det blanke glavind draget, og vi tørnede vældigt sammen, til den ene med brådne lemmer og våben kændtes for ikke kampfør længer. Også i en anden retning arbejdede vi ihæ rdigt, fik os former, lagde tin i digelen, pustede til ilden , så