HammerichEtLevnetsløb

93 æblerne fristede, ja vi bragte det rapseri i system, sam­ lede æbler i mængde og grov dem ned for justitsråden. En flitsbue, jeg havde fået, tog mig helt; jeg havde en lille skade på benet og husker godt, jeg gjorde meget væsen deraf, så kunde jeg blive borte fra undervisningen, sidde på min stol i gården og skyde efter spurve. I den grad var jeg barn, fuld af alle et barns små synder. Alligevel rø rte andre følelser sig første gang i det unge hjærte. Der var en køn p i g e , lidt ældre end jeg, rank bygt, med kulsorte hår og øjne, mere et Sydens end Nordens b a rn ; hvor jeg fandt hende yndig, hvor gærne jeg vilde tækkes hende! Tale til hende, vovede jeg ikke for a lt i verden, men jeg udspejdede hendes veje; dér mødte jeg hende, hilsede med et blik, jeg trode hun m åtte forstå, så efter hende, gik hjem og drømte ikke om andet end hende. Derved blev det, ingen mær­ kede dertil, jeg har aldrig siden stødt på hende, men hendes navn gæmmer jeg endnu. Hun blev ellers ikke den eneste unge pige, for hvem jeg som dreng nærede en flygtig tilbøjelighed; let tændelig var jeg. Var vi budne ind til Kildes, som ofte skete, blev vi meget glade. Livligt var det altid, Luise sørgede for min pynt, hendes broder, Lorens, morede mig med sit tørre lune, og to småpiger løb nu omkring og legede; det var den ældste datters børn fra Norge. De var naturligvis for små til os, men det var troskyldige jen ter, og det norske mål, de norske barnesange klang lifligt i mit øre. Allerede fra sprogets side tiltalte de mig. Melodi: skære, skære havre, Kraka sette seg på ejn stejn, talad til sine døttar: liossi skal me fara at i vet, me fryse på kons føtar. Me vil rejse til Danemark, kaupe sko for holvonno mark; brum, brask udi bomma,