Hafnia_1872-1922

64

HAFNIAS BESTYREL SE S FOR IIOLD

«Antages, man dør ikke altid dera'». Han var maaske selv den, der morede sig mest over dette og lignende smaa Paafund, som han gerne selv henledte andres Opmærksomhed paa. Det morede ogsaa Thiele i høj Grad, naar det lykkedes ham i sine Medhjælperes Ar­ bejde at finde en mindre Fejl. Hvis Fejlen ikke skyldtes Sjuskeri eller ren Dumhed, men hørte til de hændelige, straalede Thiele af Fornøjelse, naar han præsenterede den for Synderen; i hans For: nøjelse var der dog ikke Gnist af Malice. Han kunde vel blive baade hidsig og stædig, men det hændte meget sjældent og glemtes hurtigt, fordi han respekteredes saa højt for sin eminente Dygtighed og for sin Karakters Renhed, og fordi han var saa afholdt for den virkelige Venlighed og Godhed, han viste sine underordnede. I de senere Aar af sin Direktørtid havde han lor Skik nu og da at sætte sig ind i Personalets Spisestue for at underholde sig med Funktionærerne, medens de spiste Frokost; han ønskede nemlig at kende alle saa nøje som muligt. Kort før sin Død 1910 samlede han Halnias Per­ sonale til en Festlighed hos Wivel; ved denne Lejlighed udfoldede han ret sin Elskværdighed; han holdt en Mængde Smaataler og mo­ rede sig saa godt som nogen anden af Deltagerne, hvad ikke vil sige saa lidt. Netop den Aften blev han imidlertid syg, og Festen maatte afbrydes før beregnet. Sygdomsanfaldet var det første alvorlige Var­ sel om den Sygdom, som et halvt Aar efter skulde lægge ham i Gra­ ven. Han døde den 26. September 1910. Med ham mistede Hafnia den sidste af sine Stiftere, og med fuldeste Ret kunde Kontrolkomi­ téens Formand i det Møde, hvor Meddelelsen om Thieles Død gaves, sige, at Thiele «lige siden Stiftelsen havde ydet et fortjenstfuldt og betydningsfuldt Arbejde for Selskabet, hvorfor dette skyldte ham den allerstørste Erkjendtlighed». Som allerede foran nævnt var Dr. phil. J . P. Gr am i 1896 indtraadt i Direktionen som dennes tredie Medlem. Under dette Skrifts Af­ snit om Hafnias Personaleforhold omtales det, at Gram havde været Selskabets Beregner siden 1875, men i 1890 havde forladt Hafnia, da Ulykkesforsikringsselskabet Skjold, hvis Direktør han var siden dets Stiftelse, krævede hele hans Arbejdskraft. Hafnia vidste altsaa nøje, hvad det gjorde, da det igen knyttede Gram til sig. Mærkelig nok kom Forslaget om Grams Valg ikke Ira Direktionen Gram var dog Thieles gode Ven, og nogen Uenighed mellem Direktionen og Gram havde der saa vidt vides aldrig været — og det kom den endda vistnok ikke helt belejligt. Hvem Thiele og Skibsted havde tænkt paa som Kandidat til Direktørstillingen, kan ikke nu algøres; men Gram blev i hvert Fald ikke nævnt, før Forretningsfører Ramm i et Kontrolkomitémøde bemærkede, at han fandt det underligt, at