Hafnia_1872-1922
44
11A FM A S BEST YRELSESFOR IIOL I)
slag til Forandringer i Halmas Bogholderi, særlig sigtende til at lette Kasserevisioner. At Gliickstadt med sine Forbindelser og sin emi nente finansielle Indsigt i det hele taget var Hafnia en udmærket Støtte, siger iøvrigt sig selv. Gliickstadt vedblev at fungere som Komitéens Viceformand, til han den 1 1 . Juni 19 10 afgik ved Døden. Som Med lem af Komitéen i hans Sted indvalgtes da 1 9 1 1 Kreditforenings direktør J . P. D a l s g a a r d , der tidligere havde været Medlem af Fædre landets Repræsentantskab, og som vedblivende har Sæde i Komitéen. Den næste, der faldt fra af den oprindelige Kontrolkomités Med
lemmer, var Brændevinsbrænder N i e l s C h r i s t i a n S y n d e r g a a r d , der 76 Aar gam mel afgik ved Døden den 20. Maj i 8 8 5 . Syndergaards Betydning for Hafnia maa vel væsentligst søges deri, at han blandt Hovedstadens næringsdrivende Bor gere, hvor Hafnias københavnske Agen ter fandt nogle af deres bedste Emner, nod almindeligxA.nseelse og derfor i disse Kredse kunde være Selskabet en god Støtte. Iøvrigt var han en Mand, der spil lede en Rolle i det kommunalpolitiske L iv : i enAarrække havde han været Bor gerrepræsentant og blev derefter Raad- mand. Denne sidste Stilling maatte han et Aars Tid inden sin Død opgive paa Grund af Svagelighed. Da den ved Syndergaards Død ledig- blevne Plads i Kontrolkomitéen skulde
besættes, ønskede man at faa en Repræsentant for den specielt livs forsikringstekniske Indsigt ind i Komitéen, og Valget faldt da paa den fremragende Matematiker, Professor Julius rj etersen. At dette Valg betød en stor Vinding for Hafnia, behøver næppe at siges. P e d e r C h r i s t i a n J u l i u s P e t e r s e n , der var født i Sorø den 16. Juni 1839 i ret trange Kaar, havde i sin Ungdom haft ikke faa Vanskeligheder at overvinde, før han for Alvor kunde slaa ind paa den Bane, hans enestaaende matematiske Evner naturligt anviste ham, og ad hvil ken han i Aarenes Løb skulde naa frem til international Anerken delse. Oprindelig havde han tænkt paa at blive Polytekniker, stu derede derfor først ved Polyteknisk Læreanstalt og tog 1860 første Del af Civilingeniøreksamen, men 1862 tog han Artium og 1866 Magisterkonferens i Matematik; Aaret efter fik han Universitetets Guldmedaille, 187 1 disputerede han for Doktorgraden og blev samme
Made with FlippingBook