Hafnia_1872-1922

28

C. J . RAMM S T IFT ER HAFNIA

I Selskabets første Statuter hedder det i § 4: «Saasnart der er teg­ net Actier til Beløb af 100,000 Rd., træder Selskabet i Virksom­ hed», og i Efteraaret 187 1 var man faktisk naaet saa vidt, at man havde Løfte om et Aktiebeløb af denne Størrelse; men man var nu kommet til den Overbevisning, at 100 000 Rdl. var altfor lidt at lægge ud med, og besluttede derfor, at man først vilde begynde, naar man havde tegnet for 250 000 Rdl. Aktier. Dette Beløb syntes det imidler­ tid at skulle blive meget vanskeligt at skaffe tegnet, til Irods for at der i Begyndelsen af 70’erne ikke var nogen Pengeknaphed, og at det i hidtil ukendt Grad var let at skaffe Kapital til andre ny Fore­ tagender. Der udbødes i Aarene 1871-74 herhjemme for 59 Mill. Rdl. Aktier og Partialobligationer, eller ca. 15 Mill. pr. Aar, medens den gennemsnitlige aarlige Emission i de nærmest foregaaende Decen­ nier kun havde været omkring 1 Mill. Rdl. Men det maa i denne Forbindelse erindres, at det paa det daværende Tidspunkt kun var et Mindretal, der havde noget rigtigt Begreb om Livsforsikringens Udviklingsmuligheder, og for dem, der virkelig havde Indsigt i Livs­ forsikringsvirksomhed og Tiltro til dens Fremtid, maatte det staa som en meget tvivlsom Sag at indlade sig i Konkurrence med den nylig reorganiserede Statsanstalt. Hvad skulde nemlig et nyt Selskab kunne byde paa, som ikke Statsanstalten bød? Man maatte jo tvært­ imod gaa ud fra, at alene Statsgarantien vilde give den sidstnævnte en afgjort Overvægt i Konkurrencen. Man forstod med andre Ord ikke endnu, hvilken uhyre Betydning en velorganiseret Akkvisitions­ virksomhed kunde faa, og selv om nogle havde en saadan P'orstaaelse, saa kendte de ikke Stifterne tilstrækkeligt til at føle sig overbeviste om, at netop disse var de Personer, der magtede den Opgave at orga­ nisere den projekterede Virksomhed saaledes, at en Konkurrence med den tilsyneladende overmægtige Statsanstalt kunde krones med Held. Der var utvivlsomt ogsaa, naar man ser paa Sagen med Da­ tidens Øjne, en Risiko for, at Virksomheden ikke skulde reussere, og at den Kapital, der søgtes, derfor ikke skulde kunne faa en pas­ sende Forrentning, men maaske oven i Købet kunde gaa helt tabt. Saa stor var derfor den Tilbageholdenhed, som den anlægssøgende Kapital viste, at de fire sammensvorne begyndte at tvivle om Mulig­ heden af deres Planers Realisation og nær havde opgivet Ævred. Til alt Held for dem og for den private danske Livsforsikringsvirk­ somhed kom Tilfældet dem imidlertid til Hjælp. I Efteraaret 187 1 oprettedes nemlig Den danske Landmandsbank , og her var Departe­ mentschef J. Benzon-Buchwald en af Stifterne, ligesom han ind- traadte i Bankens første Bestyrelse. Han fik hermed en straks be