Hafnia_1872-1922

C. J . RAMM S T IF T ER HAFNIA 23 til at bedømme disse Metoders Betydning for Livsforsikringsar­ bejdet, som han efterhaanden begejstredes for. At udnytte de mo­ derne Akkvisitionsformer i et af ham selv oprettet Selskab faldt ham dog ikke straks ind. Som den dansk-nationalt sindede Mand, han trods sit sydslesvigske Udspring var, tænkte han i første Række paa det beklagelige i, at det var udenlandske Selskaber, der gennem deres energiske Akkvisition hjemførte en betydelig Del af de danske Livs­ forsikringer, som han mente burde være tegnet i hjemlige Instituter — det vil under de daværende Forhold sige i Statsanstalten. For da at bidrage sit til, at denne i Fremtiden kunde faa de Forsikrin­ ger, som nu gik til Udlandet, henvendte Ramm sig i 1869 til den daværende Formand i Statsanstaltens Direktion, forhenværende — og senere-— Finansminister C. E. F e n g e r , og søgte at vække dennes Interesse for, at Livsforsikringsanstalten — Livrenteanstaltens Til­ gang kom jo for en stor Del af sig selv — ved at optage de mere moderne Akkvisitionsprincipper kom til at paaføre de udenlandske herhjemme arbejdende Selskaber en mere virksom Konkurrence end hidtil. Her var Ramm imidlertid gaaet galt i Byen; thi Fenger, der var en streng og selvraadig Administrator, viste sig absolut util­ bøjelig til at laane Øre til hans Forslag, hvorimod han ikke næg­ tede sig den Fornøjelse ironisk at henvise Ramm til selv at oprette et Selskab, hvis han vilde se sine Ideer realiserede. Trods Fengers af­ gjort afvisende Holdning gjorde Ramm dog senere endnu et Forsøg paa at faa Statsanstalten tii at knæsætte den af ham i Livsforsikrin­ gens Interesse ønskede levende Agitation, idet han henvendte sig til Anstaltens Forretningsfører, S. H e r t z s p r u n g , med Anmodning om at faa sig overdraget et større Agentur for Statsanstalten, men ogsaa hos Hertzsprung mødte han kun Overlegenhed og kold Afvisning. Hermed var Ramm endelig bleven træt af stadig at løbe Panden mod den Mur af Bureaukratisme, hvormed Statsanstalten omgav sig, og han besluttede nu for Alvor at søge at realisere den Plan, Fenger — formodentlig med liden Tro til Muligheden af dens Gennem­ førelse — havde anbefalet ham. Og ufortøvet tog han fat paa For­ arbejderne. Først og fremmest maatte han skaffe sig de Forbindelser i indflydelsesrige Kredse, som han manglede, men ikke kunde und­ være, hvis hans Planer skulde have Fremgang. Det var nu saa hel­ digt for ham, at han i Krigsaaret havde gjort Bekendtskab med Over­ retssagfører C. A. de F i n e S k i b s t e d , der da havde været Sekondløjt­ nant ved 18de Regiment, ved hvilket ogsaa Ramm tjente. Dette Be­ kendtskab benyttede han til at foreslaa Skibsted at være sig behjæl­ pelig med at faa det paatænkte Selskab oprettet, og Skibsted erklæ­ rede sig straks villig og skaffede endda som «der Dritte im Bunde>

Made with