Hafnia_1872-1922
B E FO L K N IN G S FO R HO L D EN E OMKR ING 1872 13 læse og skrive; 1 1 6 pCt. (1059 Personer) kunde kun læse, og af disse kunde endda de fem Sjettedele ikke læse Skrift, men kun Tryk. De resterende 2 pCt. (184 Personer) kunde hverken læse eller skrive, idet dog mange af dem kunde skrive deres eget Navn; blandt de 1 1 6 pCt., der kunde læse, var der adskillige, der ikke engang havde denne minimale Skrivefærdighed. Ialt var der blandt det prøvede Mandskab 225 Personer eller 2 5 pCt., som ikke kunde skrive deres eget Navn. Lignende Undersøgelser, der havde været foretaget her hjemme i 1859 og 1860, omfattende ialt 8 844 Soldater, havde givet omtrent samme Resultat, og en Sammenligning med tilsvarende Resultater fra Udlandet stillede Danmark paa en fremskudt Plads i Rækken af Europas Lande med Hensyn til disse elementære Fær digheder hos Eefolkningen. Imidlertid siger saadanne Undersøgel ser — selv om man tør anse dem for typiske — naturligvis intet om, hvor langt Refolkningen er naaet i intellektuel Udvikling, men konstaterer blot, at et vigtigt Grundlag for en saadan Udvikling er til Stede. I Følge en af Statistisk Bureau i 1867 foretaget Undersøgelse af Folkeundervisningen var det gennemsnitlige Antal Dage, i hvilke der i det nævnte Aar blev tilbudt et Barn paa Landet Undervisning, 126. Af disse 126 skolepligtige Dage blev der gennemsnitlig forsømt 32 Dage — med eller uden lovlig Grund — saaledes at det Antal Dage, hvori et Barn paa Landet virkelig nød Undervisning, i Gen nemsnit kun var ca. 94 i Løbet af et Aar. I Byerne — og særlig da i København — stillede Forholdene sig i saa Henseende betydelig gunstigere —navnlig naturligvis i Betalingsskolerne. Disse for Folke skolens daværende Standpunkt ingenlunde flatterende Oplysninger tyder jo' ikke paa overvættes store Muligheder for Befolkningens intellektuelle Opdragelse; men Folkeskolen var jo heldigvis ikke ene om Kundskabsudbredelsen. Der ses i denne Forbindelse bort fra del højere Skolevæsen, idet Blikket særlig fæstes paa de Midler til Ud bredelse af Oplysning, som direkte tager Sigte paa de brede Befolk ningslag. I saa Henseende maa da for det første peges paa Folke højskolerne, der allerede omkring 1870 fandtes i ret stort Antal, og som sikkert bidrog meget til at højne Befolkningens kulturelle Stand punkt, selv om deres positive Kundskabsmeddelelse var af mere underordnet Betydning, og der maa dernæst mindes om, al det vai meget almindeligt, at der baade i By og paa Land holdtes «Aften skoler» for den voksne Ungdom. I Forbindelse med disse Aften skoler holdtes der ofte Foredragsmøder; desuden stiftedes der ikke faa lokale Foredragsforeninger som Regel paa Initiativ al Folkeskole lærere, Præster eller Højskolelærere, og saadanne Foreninger bidrog
Made with FlippingBook