Hafnia_1872-1922

174

HVORLEDES FOR S IKR INGERNE TEGNES OG HOLDER

betalt, eller at Agenten indestod for dens Betaling. Og i 2den Periode var Inspektører og Agenter ved Aarsgratialer interesseret i at faa Forsikringerne indløst. Den ny Tids ændrede Lønningsmaader og mere forcerede Arbejde brød den nævnte Regel. Gratialereglerne, der gjaldt i 2den Periode, skaffede nogen mindre god Forretning, som Inspektørerne søgte opretholdt, saalænge deres Interesser i disse Forsikringer varede. Fra dette Forhold stammer den stærkere Af­ gang i 1ste og 2det Forsikringsaar. løvrig ligner Tallene jo meget hinanden. Vil man vide noget om Svingningerne i disse Tal fra Aar til Aar, kan man holde sig til Tab. 2 alene. De uindløste udgør for de i 1906 tegnede kun 0 98 pCt., men naar for 1908 et Maksimum paa 2 1 8 pCt. Samtidig naar Afgangshyppigheden for 1ste Aar for de i 1907 teg­ nede et Maksimum paa 14 94 pCt. Det er aabenbart Bankkrisen i 1908, der her viser sin Virkning. De uindløstes Antal falder atter 1 de følgende Aar til 1 1 1 pCt. for Tilgangen fra 19 1 2 , og Afgangen i 1ste Forsikringsaar er for dette Aars Tilgang den absolut mindste observerede, nemlig 1 1 23 pCt. For Tilgangen fra de tre følgende Aar 1 9 1 3 - 1 5 er de uindløstes Antal meget stort ( 3 1 7 , 5 76 og 3 99 pCt.), og Afgangen i 1ste Forsikringsaar naar sit absolute Maksimum tor Aargangen 19 1 4 med 18 58 pCt. Det er naturligvis Krigen, der her gør sig gældende. Afgangen i 2det og 3dje Forsikringsaar synes ikke i væsenlig Grad at blive paavirket af de to her nævnte Aarsager. Det svenske Livsforsikringsselskab Nordstjernan, der i Alder, Stør­ relse og Struktur nogenlunde ligner Hafnia, har behandlet Erfarin­ gerne for Tilgangen 1901-20, men Selskabets Aktuar, fil. dr. G o r a n s - son er gaaet en anden Vej end Hafnia her. I Selskabets 50-Aars Fest­ skrift 19 2 1 , Side 298, oplyser han, at han har holdt sig til Grund­ laget for Præmiereserveberegningen og bestemt Afgangen for hvert Kalenderaar. Da det er en bekendt Sag, at en Forsikring, der fak­ tisk ophører i Slutningen af et Kalenderaar, meget ofte først af Sel­ skabet føres til Afgang i næste Kalenderaar, simpelthen fordi Afgan­ gen ikke bliver Selskabet rettidig bekendt, og fordi der altid gives en vis Respittid for Præmiens Betaling, maa Resultatet af denne Fremgangsmaade blive, at Hr. G.s Tal for Afgangen i Tegningsaaret bliver noget for smaa. Da Kalenderaaret og Forsikringsaaret kun yderst sjælden falder sammen, maa man til Sammenligning med Nordstjernans Tal danne nogle andre for Hafnia. Ved for Tab. 1 og 2 (de Tabeller, Nordstjernan behandler) at beregne, hvormange der i Hafnia betaler indtil Vs Aars Præmie, hvormange der betaler for mere end Vs Aar, men højst for lVs Aar, o. s. v., faar man Tal, der nogenlunde svarer til Nordstjernans, men dog ikke helt.