Hafnia_1872-1922

FORSIKRINGSFORMER REREGNINGSGRUNDLAG M. M.

e t kan til Ære for Hafnias Stiftere siges, at deres Kongstanke var, at Hafnia skulde være et fuldtud solidt Selskab. Om Ar­ bejdet for at skaffe det Tilgang derved blev lettet eller vanskelig­ gjort, blev betragtet som et underordnet Spørgsmaal i Forhold her­ til. Derved var Stifternes Syn paa Præmiernes Størrelse og (senere- hen) Henlæggelserne til Reserverne givet. Der kunde ikke blive Tale om at underbyde den værste Konkurrent, Statsanstalten, og Reserverne skulde gøres større end lige nødvendigt, selv om det Overskud, der derefter kom til Fordeling blandt Aktionærer og for­ sikrede, derved blev relativt ringe. T h i e l e var vistnok den forsig­ tigste af Stifterne, og han skal have en stor Del af Æren for, at Haf­ nia konsolideredes saa hurtig og godt; men R am m , hvis Akkvisi­ tionsarbejde til en vis Grad vanskeliggjordes ved disse Forsigtig- hedsforanstaltninger, forstod fuldtud deres Berettigelse og har al­ drig gjort Indvendinger imod dem. Han maatte saa i sit Arbejde lægge Vægten paa at lære Publikum, at det i det lange Løb stod sig ved, at Hafnia blev absolut solidt, selvom de forsikrede maaske maatte betale lidt for meget i Øjeblikket. Det var ham jo samtidig muligt at love dem, at hvad Hafnia saaledes fik for meget, vilde de faa tilbage som Bonus (eller Udbytte, som det dengang kaldtes). Og paa dette Punkt var Hafnia i en Snes Aar langt forud for Statsan­ stalten. De Præmier , som Hafnia krævede fra Stiftelsen og til Juli 1905, var beregnet paa to (for Mænd og Kvinder) af Thiele udjævnede Dødelighedstavler , der bægge byggede paa Statens Erfaringer. Thiele har offenliggjort den, der gjaldt for Mænd, i sin Pjece: «En mathe- matisk Formel for Dødeligheden» (København, 1871). Bentefoden blev 1 pCt. fjerdingaarlig ligesom i Statsanstalten. Tillægene lil Nettopræmierne bestemtes for alle Forsikringer som visse pCt. af disse Præmier, nemlig ved livsvarige og ophørende Livsforsikringer