Hafnia_1872-1922

HAFNIAS PENGEANBR INGELSER 145 i Direktionen herskende Uenighed med Hensyn til Spørgsmaalet om Rentenedsættelse: Tanken om en saadan Nedsættelse kom frem igen, ogsaa efter at Tankens oprindelige Ophavsmand, Overretssagfører C. A. Skibsted, var afgaaet ved Døden, og den blev ogsaa realiseret, om end ikke i det Omfang, Skibsted havde tænkt sig. I el Direktions­ møde i Maj 1905 vedtoges det nemlig at nedsætte Renten til 47 2 % p. a. fra December Termin s. A. for de Prioritetslaan, for hvilke der begæredes Nedsættelse, og som efter indsendt Attest om Ejendoms­ skyld viste sig gode. Og denne Gang var Thiele gaaet med til For­ anstaltningen uden Forbehold, medens Gram, da han vedblivende ikke kunde erkende Nødvendigheden af paa det daværende Tids­ punkt at nedsætte Renten for de bestaaende Laan, kun tiltraadte Beslutningen, fordi han ikke længere vilde modsætte sig sine Kol­ legers Ønske i saa Henseende. løvrigt viser de første Aar af det ny Aarhundrede en afgjort Ven­ ding i Hafnias Politik med Hensyn til Middelanbringelsen. De di­ rekte Udlaan i fast Ejendom, der i Selskabets første Levetid havde spillet den langt overvejende Rolle, øges i disse Aar kun meget lidt; Maksimum naas i 1908 — med godt 15 Mill. Kr. — og derefter har der været en stadig Tilbagegang i de saaledes anbragte Beløb, ikke alene relativt, d. v. s. i Forhold til Hafnias stærkt stigende sam­ lede Formue, men ogsaa absolut, idet Prioritetslaanene ved Udgan­ gen af 1920 var nede paa et Beløb af 1 1 Vs Mill. Kr. Samtidigt linder en stærk Forøgelse af Kommunelaanene og Beholdningerne af Obli­ gationer Sted, men herom nærmere i det følgende. Naar man efterhaanden indskrænkede de direkte Udlaan til For­ del for andre Anbringelsesmaader, var det ikke Rentespørgsmaalet, der var det afgørende, men den Omstændighed, at Pantelaanene var besværlige at administrere; den temmelig nødvendige Kontrol med Panternes Tilstand krævede stadige Rejser til fjernt fra hinan­ den liggende Egne af Landet og en Kyndighed ikke alene i Byejen­ dommes, men ogsaa i Landejendommes Vurdering, som Direktio­ nen ikke altid kunde forudsættes at sidde inde med, og man maatte derfor til Eftersynet have særlig sagkyndig Bistand. I de første for Landbruget gunstige Aar var et Eftersyn maaske ikke saa paakræ­ vet; men da den stærke Nedgangsperiode meldte sig for Landbru­ get i 80’erne, meldte Spørgsmaalet om et effektivt Tilsyn sig ogsaa med Styrke og krævede sin Afgørelse i positiv Retning. Navnlig i Begyndelsen af 90’erne er Overretssagfører Skibsted efter Direktio­ nens Vedtagelse hyppigt paa Rejser navnlig i Jylland for at efterse Selskabets Panter dér, og han er paa disse Rejser ledsaget af fhv. Proprietær C. G o v e r t z J e n s e n som særlig sagkyndig Besigtigelses- 10