HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 9 2 -

fra Livet. Den foretog stadig Prøvevalg paa Rigsdagsmænd — saavelsom paa Borgerrepræsentanter —, men formodentlig har man ikke fundet, at den burde indskrænke sig til at opstille en Kandidatliste, thi i Begyndelsen af 1853 meddelte Formanden i et Bestyrelsesmøde, at han fra forskjellige Sider var bleven opfordret til at formaa Haandværkerfore- ningen til med dens Indflydelse hos og dens Forbindelser med de forskjellige Lav og Korporationer i Hovedstaden at bevirke den størst mulige Deltagelse hos disses Medlemmer i de forestaaende Rigsdagsvalg. Man blev i den Anledning enig om at drøfte Spørgsmaalet i dets Almindelighed, idet man forelagde for Repræsentantskabet til Afgjørelse, om Haand- værkerforeningen i det Hele tagefc skulde „betegne nogen bestemt politisk Retning eller ej“ . Resultatet blev, at det med meget stor Majoritet bestemtes, at Foreningen ikke skulde foretage Noget i denne Sag. Dette Standpunkt fast­ holdt Foreningen ogsaa senere, saaledes da G. V. Rimestad som Formand for Arbejderforeningen opfordrede den til sammen med en Del andre Foreninger at bringe Kongen et Fakkeltog „i Anledning af de sidste Dages Begivenheder“ . Man fandt, at dette var Haandværkerforeningen uvedkom­ mende, og afholdt sig derfor fra at deltage. Derimod kom Foreningen ad andre Veje i Forbindelse med Lovgivningsmagten. Dette skete, da den i 1853 første Gang indlod sig med Dyrtidsspørgsmaalet og derved uden at ane den Rækkevidde, denne Sag vilde faa, var med til at lægge Lunten til den Ladning, som snart efter skulde explodere med en saadan Kraft, at den sprængte hele den bestaaende Lavsordning i Luften. Forhandlingerne om Dyr-

\