HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90
- 15 -
sætninger om Næringsfrihed, som Deres Majestæts For- gjængere tidligen og1 ofte have udtalt, ville under en lige saa oplyst som kraftig Fyrste vide at gjøre sig gjældende i store og heldbringende Foranstaltninger, der, understøttede af den gjenvakte Nationalaand, ville aabne Landet nye Rig domskilder og udbrede en Almenvelstand, som gjør det muligt for Folket at bære de tunge Byrder, Landets Finants- forfatning gjøre nødvendige, befordre en højere Udvikling og fremme Alles Velvære“ . I den Hast, hvormed Adressen blev besørget i Trykkeriet, faldt Ordene i Begyndelsen „om Næringsfrihed“ ud, og der var kun Tale om „de liberale Grundsætninger“ i Almindelighed. Mange underskrev imidler- lertid Adressen uden at vide Besked med Udeladelsen, og denne vilde næppe have vakt Anstød, hvis ikke et Blad, „meget ubetimeligen“ — som Orla Lelimann skrev — havde gjort opmærksom paa den. Men nu gav den Anledning til Diskussion. Adressen i dens paatænkte Form blev af Ad skillige opfattet, som om den tog Ordet for en fuldkommen Ophævelse af alt Lavsvæsen; Dette turde Indbyderne ikke lade sige om sig, og i et af deres Møder forandredes Adressens Begyndelse til at lyde: „Deres Majestæts Forgjængeres Grundsætninger om Næringsforholdene ville . . .“ Dette var ikke tilstrækkeligt for det yderliggaaende Parti i De putationen. Dekupør Frederiksen traadte derfor ud af denne, og da man samtidig havde besluttet at forøge Antallet af Komiteens Medlemmer, indtraadte i denne — foruden Andre — Mænd som Oldermanden for Bagerlavet A. Scherfig og Oldermanden for Snedkerlavet A. D. Andersen , der Begge senere ville gjenfindes paa Formandsposten i Haandværkerfor- eningen. Samtidig dermed gav Orla Lehmann i den ovenfor
Made with FlippingBook