HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

holdt den sit første Møde — i „det kgl. Paiais bag Slottet“ - og den „fornam“ da, at „foruden de tilsagte Haand- værksmestre en Del af Publikum var tilstede, som for­ modentlig ønskede at indlades“ . Det blev da taget under Overvejelse, hvorvidt man kunde indlade sig paa at lade Kommissionens Møder være offentlige, og dels fordi man fandt, at Forhandlingernes Natur ikke krævede, at de skulde føres for lukkede Døre, dels ogsaa fordi „Sandhed og Ret, som var det Eneste, Commissionen havde at tage i Betragtning, ikke behøvede at unddrages Lyset“, gav man Tilhørere Adgang. Det Spørgsmaal, der var blevet stillet til Kommissionen angaaende „Manglerne i Laugsindretningerne“, besvarede den efter endt Arbejde derhen, at det Ønskeligste vilde være, om Lavsvæsenet aldeles kunde blive afskaffet; allige­ vel turde Kommissionen dog ikke gjøre Skridtet fuldt ud, og den nøjedes da med at fremsætte forskjellige Forslag, hvis Hensigt var: at opmuntre Folk af Indsigt og Formue til at indtræde i Haandværkerstanden, at sætte Mestre og Svende i det rette Forhold til hinanden og at give Svendene mere Udsigt til at arbejde for sig selv og derved mere Opmuntring til Duelighed og Sparsommelighed. Paa Grundlag af Kommissionens Arbejder udkom Forordningen af 21de Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn. Med den indlededes Aarhundredets Bevægelser paa dette Omraade. Det kan være tvivlsomt; i hvilken Retning denne For­ ordning virkede stærkest: enten ved at indføre et nyt Princip eller ved at afskaffe gamle Misbrug. I førstnævnte Hen­ seende ophævede den nemlig Forpligtelsen til at have