HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 121 - Det er ikke Opgaven her at skildre Kampen om Nærings­ frihedens Indførelse i alle dens Detailler, men Haandværker- foreningen spillede baade direkte og indirekte en saadan Rolle under denne Kamp, at Foreningens Historie er nøje sammenvævet med den. Derfor vil det ogsaa være naturligt at følge den og dens Mænd gjennem den fortsatte Række af Hovedbegivenheder i Kampen. Det, der nu foregik, var i det Væsentlige Følgende. I et Møde den 23de November blev det ifølge Flyveposten besluttet, at Henvendelsen til Kongen skulde' ske paa „en solen Maade“ . Fædrelandet tog ikke fejl, naar det sluttede, at denne solenne Overrækkelse „naturligvis“ skulde bestaa i, at samtlige Lavs-Medlemmer i Procession med Musik, Faner .og Emblemer overbragte Kongen Adressen, hvortil Bladet føjede, at det ikke vilde finde det passende af Kongen at modtage en Adresse angaaende Lovgivnings­ magten paa en saadan Maade. Det var virkelig Hensigten at opfordre de kjøbenhavnske Lav til i en stor Procession at ledsage Deputationen til Kongen, men Udførelsen af Planen stødte paa Vanskeligheder. Kongen opholdt sig paa Frederiksborg Slot, og en Procession dertil lod sig dengang naturligvis ikke arrangere. Komiteen henvendte sig da til Kabinetssekretæren, Etatsraad J. P. Trap , med Forespørgsel om, naar og hvor Kongen vilde modtage Deputationen i Kjøbenhavn. I den Beretning, som Næringsstandskomiteen senere af­ gav om sin Virksomhed, hedder det derefter: „Inden Svaret indløb, gjorde Ministeriets og Lovudkastets Tilhængere store Anstrængelser før at bevæge Svendene til ikke at deltage i det paatænkte Fanetog, ja, en Person, der tiltroede

Made with