HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 114 - Reformer“ . Nogen yderligere Forbindelse mellem de to Foreninger kom imidlertid ikke istand. En saadan søgtes derimod tilvejebragt med den da nylig oprettede Kjøbstadforening, der havde sendt Haandværker- foreningen en Indbydelse til at lade sig repræsentere paa et af den i August 1857 indvarslet Møde i Hotel Phønix i Kjøbenhavn. Formanden, Malermester Geisler , deltog ogsaa i dette, men det Standpunkt, han repræsenterede i Nærings­ sagen, faldt ikke sammen med det Udvalgs, som Kjøbstad- foreningen havde nedsat om denne. Kjøbstadforeningen søgte at gaa en Mellemvej mellem de Anskuelser, der vare udtalte i det Mullerske Lovforslag, og dem, der fandtes i Haandvær- kerforenmgens Adresse. Den holdt saaledes paa en stærkt modificeret Duelighedsprøve, men vilde ikke tillade, at denne blev af theoretisk Natur; den vilde give Tiliadelse til, at man forenede flere Næringsveje, og den vilde ogsaa udvide Grænserne for de enkelte Haandværksfag. De forskjellige Standpunkter, som saaledes kom frem, gav sig tildels Udtryk ved Indsendelsen af Adresser til Rigsdagen. Sammenlignet med det Røre, som en saa vold­ som Indgriben i en anselig Samfundsklasses Liv vilde frem­ kalde i Nutiden, tager Bevægelsen i 1857 sig vel noget spag ud. Den var dog, som man af det Anførte vil have set, ingenlunde saa ringe, at man kan give Alfred Hage Ret, naar han under Forhandlingerne om Næringsloven i Folketinget udtalte sin Forundring over, „efter den megen Tale om det Indgreb, Forslaget gjorde i de alderstegne In­ stitutioner, vi kalde Lav, at der ikke har været afholdt talrige Møder, og at vi endnu ikke se vort Bord fuldt af Bunker af Adresser“ . Der var vel herved nærmest sigtet