HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90
- 111 - blev Udgangspunktet Grundlovens § 88, der paabød Op hævelsen af „alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel“ . Forgjæves blev der senere af den Mand, som havde saa stor Andel i Grundlovens Tilblivelse, D. G. Monrad, gjort opmærksom paa, at denne sidste Tilføjelse ikke maatte overses; thi ellers kunde Grundloven have nøjedes med blot at sige, at alle Indskrænkninger i den frie og lige Ad gang til Erhverv skulde bortfalde, men herpaa lagde Ud kastet ingen Vægt. Det holdt sig til Hovedsætningen i * Paragrafen og gik ud fra, at „Handel og Industri trives bedst, jo færre Indskrænkninger de ere underkastede, og at den størst mulige Næringsfrihed overhovedet er den Tilstand, der stemmer bedst saavel med Individets naturlige Rettig heder som med det Heles Velvære“ . Et saa absolut Stand punkt kunde dog ikke hævdes, og det erkjendtes da ogsaa, at forskjellige Hensyn krævede, at Friheden ikke kunde være ubetinget, og at den for at skaane bestaaende Inter esser heller ikke kunde indføres strax i hele sin Udstræk ning. Men idet Udkastet hævdede „den størst mulige Næringsfrihed“ , stillede det sig paa et fra de tidligere refor matoriske Bestræbelser væsentlig afvigende Standpunkt, ligesom dets Forfatter maatte erkjende, at ogsaa han havde skiftet Stade, og det maatte saaledes fremkalde endnu skarpere Indsigelser end de tidligere Reformforslag. Enhver, der paa nogen Maade kunde betragtes som Part i Sagen, lod nu ogsaa sin Stemme høre. Ministeriet indhentede selv Erklæringer hos Kjøbenhavns Kommunal bestyrelse og hos samtlige Amtmænd, af hvilke sidste flere atter foranledigede Udtalelser fra de forskjellige Kommunal
Made with FlippingBook