HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90
- 10? - saa skarpt afstukne som efter den hidtilværende Ordning. Oprindelig vilde man ogsaa udtale sig mod Frimester-Rettig- heden - „den tjener ikke til at udvikle Næringsvejene og bringer i Almindelighed kun Armod med sig“ — men vistnok paa Foranledning af Oldgesellerne besluttede man dog at fastholde, at den skulde kunne tilstaas, naar en Svend havde arbejdet som saadan i 15 Aar og naaet 35 Aars Alderen samt i det Mindste havde arbejdet i 5 Aar af dette Tidsrum i den Kjøbstadkommune, hvori han agtede at ned sætte sig. Endelig fremsattes endnu som et „uomgjængeligt nødvendigt Forslag“, der skulde tjene til „at fjerne alle de Dissentser, som ikke kunne udeblive ved, at forskjellige Næringsforhold finde Sted i de forskjellige Provinser af Riget, at Næringsloven i denne Henseende bliver gjennem- ført over hele Monarkiet“ . Stærk ved den Støtte, som Indstillingerne havde fundet saavel i Foreningen som hos Oldgesellerne, rykkede Besty relsen derpaa frem med sin store Plan og fik Repræsen tantskabets Billigelse af denne. Pianen gik ud paa nu at overgive Sagens videre Fremme til hele Haandværker- standen og i den Anledning at sammenkalde et almindeligt Haandværkermøde i Kjøbenhavn, til hvilket hvert Lav i Hovedstaden — Mester- som Svendelav — og hver Kjøbstad i Provinserne skulde sende Delegerede. Disse skulde da forhandle om og vedtage Indstillingerne og derpaa drage Omsorg for disses Overrækkelse til Ministeriet. Haand- værkerforeningens Bestyrelse forbeholdt sig Ret til at deltage i Mødet og dets Diskussioner, men frafaldt Ret til at stemme; derimod overtog den alle de administrative Forretninger, der stod i Forbindelse med Mødet. Herpaa gik Repræsen
Made with FlippingBook