HaandværkerStiftelsen_1835-1935

VED FILOSOFGANGEN G ennem den Del af Kirsebærgangen, der fører fra Vesterport til Badehuset ved Rysenstens Bastion, gik en Morgen tidlig tre unge Mennesker med hurtige Skridt.« Saaledes begynder en Novelle i det Bind Fortæl­ linger, som Goldschmidt udsendte i 1846. Den ene af de tre Morgenvandrere, som var paa Vej til Badet, »betrag­ tede vexelvis sine tavse Ledsagere og den grønklædte Vold, det stille Vand og Træerne, hvis Toppe netop berørtes af Solen, der hævede sig over Volden«. Han glæder sig ved Vandet, ved Træerne, der hænger langt ud derover og danner ligesom skyggefulde Havbugter: »Jeg elsker dette Sted — Himlen maa vide, hvorfor; maaske min Moder har forset sig derpaa, medens hun bar mig under Hjer­ tet. Eller maaske er det, bare fordi jeg ikke har Raad til at tage tidt i Skoven og derfor maa hjælpe mig med Kir­ sebærgangen. Men jeg elsker dette Sollys, disse Skygger og dette Grønne; det er, ligesom Hjertet til sidst skulde smelte, naar jeg vedbliver at stirre derpaa«. Tæt op til al denne Skønhed, som betog det unge Hjerte saa stærkt, rejstes »Haandværkerstiftelsen i Philosoph- gangen«. Hver Morgen vækkedes de Gamle i Stiftelsen af de smaa Hornblæseres Signaler og Trommeslagernes Hvirvler, der lød over til dem fra Kirsebærgangen og