HaandværkerStiftelsen_1835-1935
*
89
teisen at indfrie Restlaanet i Nationalbanken, hvilket man lettest kunde gøre ved at sælge Obligationer for det til svarende Beløb. Bestyrelsen gav sin Tilslutning hertil. Bestlaanet paa de 21.000 Kr. blev indfriet, og Stiftelsens
Bygning var dermed gældfri. 1 1908 balancerede for første Gang efter Flytningen Stiftel sens Indtægter og Udgifter med et lille Overskud. Paa Jubilæums -Generalforsam lingen i 1910 — femoghalv- fjerdsindslyve Aar efter Stif telsens Grundlæggelse — dvælede da Kassereren, Ma lermester Stegemann, i sin Regnskabsaflæggelse ved »den gode Status, der under en fornuftig Administration stadig kunde bedres«.
Murermester Andr. W ild t, I Bestyrelsen fra 1917, Næstformand fra 1919.
Senere paa Aaret modtog man fra Magistraten Medde lelse om, at Stiftelsen i Anledning af Blegdamsvejens Udvidelse og Regulering vilde blive afkrævet et Bidrag paa 3853 Kr. Dette blev afdraget i Løbet af 10 Aar. Følgerne af Verdenskrigen bragte naturligvis Stiftelsen ud for store Vanskeligheder. Det var navnlig de stærkt stigende Brændselsudgifter, der gjorde sig gældende. De voksede fra 3368 Kr. i 19 14 til 4975 Kr. i 19 15 , 8388 Kr. i 1916 og 12.653 Kr. i 1917. I de første Maaneder af 1918
Made with FlippingBook