HaandværkerStiftelsen_1835-1935

56 Den 10. December samme Aar noterer Naalemager- mester F. C. Hjorth, at Enkens Datter med Barn »endnu er paa Localet Nr. 15«. Det er Anmeldelses-Protokollens sidste Oplysning i denne Sag. Vi véd blot, at fire Aar senere opholder Bøssemager-Enken sig stadig paa Nr. 15. Direktionen (Bestyrelsen) havde ansat en 50aarig gift Murpolerer som Opsynsmand i Stiftelsen, og han drev den Høkerhandel, hvortil man havde skaffet Bevilling fra Magistraten. En anonym Bidragyder til Stiftelsen kritiserer denne Ordning i »Politivennen« for 9. Februar 1839. Han finder det uheldigt, at Tilsynsmanden er taget af Haand- værkssvendeklassen. Den gamle Haandværksmester lader sig nødig tilrettevise af Svenden. Men rent galt synes det at være med Murpolererens Kone. »Ikke heller maa man glemme« — skriver Indsenderen —, at Inspecteurens Kone er i en saadan Stiftelse en saare vigtig Person, især for de kvindelige Beboere, og at vi kun som en saare sjelden Undtagelse kunne vente at finde især en ældre Haand- værkssvends Kone i Besiddelse af de Egenskaber, vi maatte ønske hos Inspectricen, og som smerteligen maa savnes af de i Stiftelsen værende Haandværksmesteres Enker og Koner. Vivide nemlig Alle, at det ingenlunde er sjeldent, at meget dannede Fruentimmer indgaa Ægteskab med Haandværksmestere, medens det vistnok kun und­ tagelsesvis sker, at en nogenlunde dannet Pige rækker sin Haand til en Svend, der ikke i det mindste har Udsigt til ret snart at blive Mester, og længere tilbage i Tiden skeete dette vist end sjeldnere i Kjøbenhavn«.