HaandværkerBanken_1917

133

over Landegrænsen for at hente Rigdomme hjem derfra. Haandværket stod i en endnu intimere Forbindelse med det fremmede. Der var i Laugstiden et internationalt Bro­ derskab, som ganske vist i Aarene efter Laugstvangens Ophævelse var kommet i Ulave, men som dog var altfor rodfæstet, altfor sammenvokset med Tankegang og prak­ tisk Nytte til at lade sig udrydde. Arbejderne dannede, da Socialismen etter 1871 kom til Gennembrud, deres I n t e r ­ n a t io n a le , Arbejdsgiverne skabte Led for Led deres Orga­ nisationer, men ingensinde undlod man at følge Begiven­ hederne i Udlandet og at tage Lære deraf. Det af Schulze- Delitzsch skabte Kreditforeningssystem, der havde gjort saa god Nytte blandt Tysklands smaa Næringsdrivende, fandt derfor ogsaa her i København sine Talsmænd. For det lille Erhverv spiller altid Muligheden for at opnaa rigelig Kredit en afgørende Rolle. De store Firmaer, som har deres Bankforbindelse i Orden, mærker ikke i den Grad Forpligtelsernes snærende Baand. Naar Omstæn­ dighederne kræver det, kan de som Regel opnaa Midler til Udvidelse, de har traadt deres Børnesko og er ovenpaa. For den ukendte, den navnløse Smaamester eller Detail­ handler er Eksistenskampen ulige sværere, talrige Chancer forspildes, fordi Driftskapitalen mangler, og til de øvrige Vanskeligheder føjer sig den ringe finansielle Indsigt. Der arbejdes paa Slump, som Regel uden planmæssigt Bog­ holderi, uden merkantil, endsige finansiel Uddannelse. Vi ser derfor overalt og til alle Tider smaa Sammenslutninger opstaa, der skal hjælpe deres Medlemmer til Kredit. Og senere, naar den svære Begyndelse er et tilbagelagt Sta­ dium, sidder Erindringen derom igen hos de solide, penge­ stærke Mestre, der uden Betænkelighed gaar i Kaution for hinanden, og naar Krisen indtræffer føler sig solidariske og som Kammerater siaar Kres om deres Bank.