GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt
— 48 —
Men da Krig koster Penge, og Milan ingen havde, prøvede han paa at foranstalte en lille Fejde mod de forhadte, men rige Spaniere. Kompagniets Skib fik da ogsaa Lejlighed til at skyde paa en spansk Galej, der imidlertid skød igen, saa „Charlotte Amalie" maatte søge Havn* Og Spanieren drillede Milan med at sende et Brev, hvori han udtalte, at han havde ventet at finde en Ven, men traf en Fjende, samt anbefalede ham næste Gang at møde bedre rustet. — Imidlertid havde „Fortuna"1) anløbet Nevis 19. Febr. 1686 og man havde der faaet Underretning om Forholdene paa St. Thomas. 24— 2— 1686 naaede man Øen. Der blev intet ud af Skydningen. 2 Løjtnanter sendtes i Land, med bringende Kongens og Kompagniets Skrivelser til Milan. De blev mod taget af Felix Milan og nogle Soldater. Guvernøren spurgte dem, om Meyer, Erlach og Nikolaj Esmit var om Bord. Da han fik at vide, at Meyer og Erlach var med, sagde han, at hvis de vovede sig i Land, vilde han enten dræbe dem med sine Vaaben eller slide dem itu med sine Tænder. Milan skrev derefter et Svar til Mikkelsen (der jo paabød ham at nedlægge Kommandoen), hvori han udtalte, at han var blevet bagtalt overfor Kongen og Kompagniet. Samtidig anmoder han Mik kelsen om at komme. Da Fiskalen — for Resten med Nød og næppe — fik Adgang til Milans Værelse, var Sengen fuld af Vaaben og Guvernøren selv stærkt bevæbnet. Forhandling blev der intet af den Dag. Mikkelsen lovede da at komme igen næste Dag, hvad han dog bagefter fortrød, idet Milan havde forbudt al Forbindelse med Skibet. I Nattens Løb kom Heins og et Par Plantere dog om Bord og forsikrede om deres Loyali tet. De fortalte, at Milan havde ondt i Sinde, og man flyttede „For tuna" uden for Skudlinie. Milan var virkelig til Sinds at skyde paa Skibet Ødet han havde indkaldt nogle Plantere til Fortets Besætning. Dagen efter sendte Mikkelsen to Løjtnanter til Fortet med Opfor dring til Milan om at overgive sig. Han svarede, at han havde aflagt Ed paa at forsvare Fortet til sidste Blodsdraabe, og han vilde ikke nedlægge Kommandoen, før han var klar over, at Beslutningen mod ham var taget, upaavirket af Meyers Løgnehistorier. Samtidig erklæ rede han, at det ikke var sandt, at Beboerne ikke maatte nærme sig Skibet. At Mikkelsen havde haft Vanskeligheder med at faa Guver nøren i Tale, skyldtes Landets Skik.
l ) afsejlet fra Kbhavn 15— 10— 85.
Made with FlippingBook