GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 46 —

En anden „Rets"sag skal her omtales: En Neger, Antonio, stod anklaget for at være flygtet1). Det kunde iflg. Lovene medføre Døds­ straf. I Almindelighed ordnedes en saadan Sag dog med, at Planterne i Fællesskab hjalp Ejeren af Slaven ved i Stedet for at betale en Sum lig Negerens Værdi. (Men Milan besluttede egenmægtigt, at Antonio skulde dø, og han skærpede Straffen ved at lade ham spidde, en Døds­ straf, som Svenskerne havde anvendt mod Gøngerne i den skaanske Krig, men som ellers vistnok ikke blev anvendt. — Naar Milan ekse­ kverede en saadan Dødsmaade, skyldes det sikkert hans Overnervøsi­ tet, hans Frygt for Opgørelsens Time. Endnu en anden „Retssag" skal omtales: Man fik fat i 4 „Spa­ niere , som var rømt fra Fortet; de 3 af dem var Mulatter, den fjerde Indianer. Kun den ene af dem kunde læse. Det var klart, at de skulde dø. Men i Forhøret 19— 10— 1685 omtaltes deres Forbrydelse slet ikke. Thi Milan havde forud haft en privat Samtale med den ene Mulat og lod ham for Retten fortælle en Beretning. Guvernøren var Tolk og fo ­ relagde de andre Tilstaaelsen, som ogsaa de stod ved. Og Milan lod Lorenz paa Tysk nedskrive (efter Diktat\ Tilstaaelsen, som derpaa blev oplæst og bekræftedes af Arrestanterne, der dog ikke kendte Sproget. Tilstaaelsen gik ud paa, at de fire var rømt, fordi de havde været indviklet i en Sammensværgelse, der havde haft til Hensigt at aflive Guvernøren og hans Hus samt Fortets Beboere, for at Esmit kunde blive fri. Esmit, N. Lassen, Meyer, Erlach, Reedtz, Sehested2) og Chr. de Rothe havde været Deltagerne i Sammensværgelsen, Rothe, Esmit og N. Lassen Hovedmændene. Kun Rothe blev forhørt, og iflg. Milans Fi emstilling havde han bekendt. Bisidderne i Retten nægtede dog siden at have hørt denne Tilstaaelse, men sagde, at de havde væ- let under Guvernørens Tvang og havde maattet underskrive meget, de ikke kendte. Rothe kom i Fængsel, hvor han siden fandtes hængt. Milan erklærede, at han havde naturligvis aflivet sig af Frygt for Sa­ gens Udfald! Iflg. Dom blev Liget ophængt i Galgen. Rothe havde imidlertid et Par Timer før sin Død skrevet til Retten et Forsvar mod de løgnagtige Beskyldninger3). >) If G eorg Høst: Efterretninger om St. Thomas, Kbhavn 1791, Side 18: ^ ° d u bortløbne Negre bandtes til en Pæl, hudflettedes og besmurtes med Peber o g Citronsaft to Gange ugenti. i en Maaned o g fik Jern om Hals 9J?. ove