GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

lan for at skaffe sig en Position i Danmark. Og lians Opgave var nu med Munck soin Mellemmand at opspore, hvem der besørgede Brevene mellem Leonora Christine og Leo Ulfeldt1). Munck omgaas nu Leo Ulfeldt under Venskabs Maske, men i Virke­ ligheden for at samle Anklager mod ham og eventuelt at faa fat i hans Papirer, hvad dog ikke lykkedes. Men Milan, Hannibal Poulsen, Franz Munck og Jakob Petersen gjorde fremdeles et større Arbejde dels for at kompromittere Høeg og ¡Meiercrone, dels for at samle Materiale mod Leo Ulfeldt og Fru Ahlefeldt. Milans Indberetninger om Sagens Gang indeholder dog ikke just fældende Beviser, men derimod mere eller mindre usandfæidige Sladderhistorier, der ikke er Omtale værd.

Noget fik Milan dog ud af sine Undersøgelser. Han havde jo Ad­ gang til Posthuset. Og han faar Muncks Tilladelse til at afhente Bre­ vene til hans Hus. Derved faar han fat i nogle Breve fra den ahle- ieldtske Familie, Breve, som han beholder, mens han fortæller Munck, at der ingen var. Et Brev er fra en Husjomfru, der omtaler Leo Ulfeldts Godhed imod hende. To andre Breve er fra Anna Beate Ahlefeldt til Søsteren Elaonora Chr. Ahlefeldt (Muncks Hustru). Interessante har de næppe været for Milan, da de ikke indeholdt Oplysninger, han havde Brug for. For os derimod har de Interesse, derved at vi faar Indblik i en ung, elskværdig Piges triste Kærlighedsforhold. Hun taler om sin pinlige Stilling i Hjemmet. Nu er hun atter kommet hjem (fra Holland) til Moderens Gods Klein Nordsee i Holsten; men hun færdes der saa underligt fremmed og har glemt at passe Køkken o g Kælder, saa andre maa gøre hendes Arbejde. Der vanker Smil o g Øjne, saa at man ønsker sig langt borte for at undgaa at maatte høre saa meget. Dog være alt med Taalmodighed stillet i Guds Faderhaand! Og hun anraaber Sø­ steren om Forbøn2). Et andet Brev, dateret 17— 12— 1677, vidner endnu mere om den nyforlovede unge Piges Veksel mellem Smil og Graad, mellem Haab og Frygt. Hun betror sin „allerkæreste Søster", hvor pinligt hun vaander sig under de onde Menneskers giftige Tunge. Hun venter med Længsel sin anden Søster, Christine, fra København med Nyheder (rimeligvis om Stemningen i højere Kredse ang. det paa— 30 —

1 Leo Ulfeldt var Søn af Rigshofmester Korfits Ulfeldt. Denne, der var gift med Kristian IV ’s og Kristine Munks Datter, Leonora Christina, var som bekendt 1664 blevet dømt som Landsforræder, men opholdt sig i Udlandet, hvor han døde 1664. Leonora Christina derimod blev fængslet og var 1663— 85 Fange i Blaataarn hvor hun skrev en Bog om sit Fængselsophold, „Jammersminde", et literært Mesterværk. Hun døde 1698 i Maribo. 2) Brevet er dat. Klein Nordsee den 25— 11— 1677. Brevene citeret efter Fr. Krarup.