GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Billeder, der burde have fundet deres Plads i Statens Mu* seum. De, der kendte Karl Madsens Evner, harmedes over, at de laa ubrugte, hvor de saa haardt tiltrængtes; der var flere Gange Planer oppe om ved Venners Bistand at skabe ham en fri Konsulentstilling paa lignende Maade som man i en Aarrække havde skabt en fri Lærerstilling for Georg Brandes. Men endelig lysnede det. I 1895 blev Madsen knyttet til Museet som Assistent, i 1900 blev han Inspek* tør, endelig efter svære Kampe i 1911 Galleriets Direktør. Skammelig sent: i 41 Aars Alderen det laveste Trin paa Tjenestemandsstigen, først med 56 Aar Museets ansvar* lige Leder, i de mellemliggende Aar pint, plaget og trakas* seret af lidet forstaaende Komitéer og Foresatte. I Belys* ning heraf maa det ses, hvad han har udrettet. Det er sim* pelthen beundringsværdigt. Almindeligvis vil man vel betegne Karl Madsen som en veg og noget svagmodig Mand. Han bruger sjælden stærke Ord, han holder sig nu helst udenfor Døgnets Stridigheder. Men dette Førsteindtryk er ganske forkert. Bag den blide Form, de varsomme Ord gemmes en sej og yderst deter* mineret Vilje. Han har uden at se til højre eller venstre holdt Museet fri for Øjeblikkets Publikumssukcesser. A lt eller næsten alt af hans Nyerhvervelser paa Maleriets Om* raade vil kunne staa for Kritik. Ofte har han derimod væ* ret ude af Stand til positivt at sætte sin V ilje igennem overfor Gallerikommissionens Modstand og har maattet se Hovedværker af dansk Nutidskunst vandre andetsteds hen. Under disse Omstændigheder var han navnlig i sine 92