GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

saa langt fra at være en Generalnævner for hollandsk Ma* lerkunst — i Virkeligheden yder noget helt andet og dy* bere end alle de andre Kunstnere tilsammen. Aldrig har Schillers berømte Distikon været mere paa sin Plads:

Was die Epoche besitzt, verkünden hundert Talente; Nur der Genius bringt ahnend hervor, was ihr fehlt.

Hollands taabelige, romanske Akademikere priste v. der Werff og Lairesse som Udtryk for ny og ægte kunst* nerisk Idealisme; ak, de Stakler saa ikke, at Holland i Hundredgyldenbladets ædle Medfølelse med de ringe og svage, i de Staalmesters typiske Fremstilling af Hollands myndige Borgerskab, i »Jødebruden«’s fantastisk*gyldne Farvemyst.ik besad den Idealkunst, som var Nationens højeste Adkomst til kunstnerisk Hæder. For Karl Madsen er Rembrandt Malerkunstens store Heros, som for et æl* dre Slægtled Rafael; i mange Enkeltafhandlinger og i Bo* gen om Rembrandt og hans Elever har han givet sin Kul* tus et skønt og veltalende Udtryk. I talrige Redegørelser fra de store Verdenskunststæv* ner og andre Udstillinger som nu sidst i hans nydelige Bog om Corot har han lagt for Dagen sin dybe Forstaaelse af Frankrigs store Malerkunst i det 19 de Aarhundrede. — Det er interessant og lærerigt at sammenligne hans Ver* densudstillingsanmeldelser med Høyens fra Udstillingen i Paris 1855 og Langes fra 1889 . A f det, som disse udmær* kede Forskere i Fortidskunst fandt værdifuldt i Samtidens Kunst, er det meste blegnet eller forglemt; i Madsens Om* tale af den beundringsværdige Udstilling 1900 er der ikke et Fejlgreb, ikke en Forsømmelse. 89