GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

dede maaske mest om Cazin. Hans Udstillingsaar blev dog kun faa; efter 1889 findes han ikke længere mellem Ud* stillerne. Han var efterhaanden blevet optaget af Skribentvirk* somhed. Denne var ham af Betydning for hans Livsunder* hold; den var ham endnu vigtigere som Redskab til at ud* tale, hvad han havde paa Hjerte. Han blev en lidenskaben lig Talsmand for de unge. Det var herlige Gæringsaar i dansk Aandsliv, det var det ogsaa paa Kunstens Omraade; et nært Kammeratskabsn forhold forbandt den unge Literaturs Mænd med de jævnn aldrende Kunstnere; de fulgte parallelle Linier i deres Akn tion. Den unge Naturalismes Oprør mod blegnede Idealer, Kamp mod hævdvundne Traditioner og skimlede Autorin teter. For Kunstens Vedkommende blev som ovenberørt Udn gangspunktet Indignationen over den Askepotfigur, vor Malerkunst havde gjort i 1878 i Sammenligning med Euron pas og navnlig Frankrigs Kunst. Heraf den Kampstilling, i hvilken Krøyer, Tuxen, Ancher, Viggo Johansen, Philip* sen, Julius Paulsen indtraadte ofte med Karl Madsen som deres begavede Ordfører. Mange vil vel nu efter de mange Aartier, der er rundne, tilbageskuende finde Kampen for ubændig og Kampprisen ikke altid Striden værd. Vor egen gamle Kunst har hævdet sig gennem den Prøvelsestid, den undergik, og det som Datidens officielle Frankrig bød paa, Bonnat, Detaille, Neuville, Besnard, for ikke at tale om Cabanel, Bougue* reau e tutti quanti, var virkelig ikke til at skryde af; 81