GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Det er i denne Skikkelse, at vi først møder Bogtrykket paa dansk Grund, Beretninger om de nyeste opsigtvæk? kende Begivenheder, lidt senere Protestanters og Katoli? kers Stridsskrifter og Smædeviser, Salmer og Prædikener; det varer forholdsvis længe, før der i Danmark trykkes Værker, der staar Maal med Udlandets Bogkunst. Der er heri noget næsten typisk for dansk Bogvæsens Stilling gennem Tiderne. Som der ikke er gjort et eneste virkelig pragtfuldt Miniaturhaandskrift paa dansk Grund, saaledes er der ikke et eneste betydeligt dansk Bogtryk fra den egenlige Inkunabelperiode; Danmark har hverken da eller senere skabt en eneste for det ejendommelig Skrifttype, det har aldrig frembragt en Bogtrykker med Verdensry. Det tør da vel siges, at af Bogtrykkerkunstens to Hovedfunktioner har i vort Fædreland Trykværket som Meddelelsesmiddel haft Overvægten over Bogen som Kunstværk. Dette er tilsyneladende anderledes i det 17 . Aarhun? drede. Efter Reformationstidens rige Folkeliv følger det lærde Tidsrum med dets anseelige sværtbevæbnede Foli? anter i det gamle fremmede Tungemaal. Men det er dog kun i uegenlig Forstand, at disse kan medregnes til den levende danske Literatur. Først Ludvig Holberg grundlægger det, der kan kaldes en Literatur, et Bogmarked i moderne Forstand, til hvilket vi endnu staar i virksom Forbindelse. Han forsyner selv Læseverdenen med Skrifter paa de fleste Literaturomraa? der, Digte, Dramaer, Eventyr, Historieværker, moralske Skrifter o. s. v.; ved sit Forbillede aabner han Sluserne for 68