GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

det, at denne Talsans kun angik benævnte Tal. Det an* saas urigtigt at sætte ham i en stor Skole, og han fik sin egenlige Skoleundervisning i to smaa, iøvrigt fortræffelige Privatinstituter. Den senere saa bekendte Rektor i Sla? gelse Fr. Dahl var Leder af det ene af disse; som ægte Pia? toniker var han begejstret Matematiker og søgte at lede min Broders sjældne Evner over i dette Spor. Men min Broders Psyke reagerede afgjort herimod; kun de kon? krete Tal satte hans Fantasi i Bevægelse; han var ligeledes ganske uinteresseret i Kortspil og Skak. Forholdet mellem Fader og Søn i Forretningen voldte stærke Brydninger, uagtet min Fader ikke var blind for Sønnens sjældne Evner. Det vil maaske herefter være forstaaeligt, at vi i Hjem? met næppe satte tilbørlig Pris paa min Broders virkelige Værd. Hans ret uanselige Person gjorde det ikke lettere for ham at gøre sig gældende. Efterhaanden naaede han dog frem til Anerkendelse. Han var Boghandler med Liv og Sjæl. Allerede som ung Medhjælper havde han taget sig af Boghandlermed? hjælperforeningens Bibliotek. Da han var blevet Medlem af Boghandlerforeningen, blev tidlig det brydsomme Hverv at passe og vedligeholde Boghandlernes Kautioner lagt paa ham, og han varetog det med en sjælden Nidkærhed og Dygtighed. Han følte sig snart hjemme i Foreningen, og hans Ord fik Vægt i dens Møder. Hans aandelige Hori? sont udvidedes; han tog Del i offenlige Debatter om Em? ner, der vedrørte Standen. Som Boghandler af ældre Skole angreb han »Juleroseriet« trods megen Sympati for Ernst 60