GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

bindelse mellem denne Sag og den Omstændighed, at Hegel til Fordel for Fader afstod fra Udgivelsen af et Værk om Spanien, som Hegel havde bebudet. Det er mig kært at kunne bevidne, at Fader, hvis Forhold til den Hegelske Kreds ellers var ret køligt, stedse anerkendte, at Hegels Optræden i disse Affærer havde været fuldt ud gentie* manlike. Den ny Tid efter 1870 kom Fader ikke i levende For* hold til. Uden at være nogen udpræget religiøs Natur saa han med Ængstelse og Uvilje paa den af Georg Brandes rejste Bevægelse. Det kom ikke til heftige Udbrud i Hjem* met, som i saa mange andre Familier; dertil var vi alle for hensynsfulde overfor hverandre; men i Forlaget brød han sig ikke om at have med det nye at skaffe. Han var tidlig blevet Hans Brøchners Forlægger, og dette var et af Faders faa Sværmerier. Brøchners noble Personlighed hav* de gjort et dybt Indtryk paa ham, og uagtet Bøgerne aldrig betalte sig, følte Fader det som en Ære at befordre hver af disse i Tryk. Han fik tilsidst Løn derfor, da Brøchner kort før sin Død blev ordinær Professor og et af hans Skrifter tvungen Studiebog til Filosofikum. Paa denne Maade kom Fader til at tage Del i den store Strid om Tro og Viden paa den frie Tankes Side. Og paa samme Maade forlagde han i 1874 — vistnok paa min Ringheds Anbefaling — Høffdings engelske Filosofi, som Hegel havde sagt Nej til. Men til den moderne Skønliter atur traadte han kun én eneste Gang i direkte Forhold, og det gik saaledes til. Fader var kommet i en vis Forbindelse med to rød* 52