GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

men Forlagsforbindelse blev der ikke noget af. Fader vilde gerne have Smaafortællinger som »Maser« og »Avrohmche Nattergal«; Goldschmidt syslede derimod stærkt med Tam ken om, hvad der senere blev til »Livserindringer og Resub tater«, til hvis Objektivitet Fader nærede en ikke ube= grundet Skepsis. Da saa — jeg tror ved Otto Borchsenius’ gode Bistand — Goldschmidt fik et blivende og hans store Talent værdigt Hjem i Klareboderne hos Hegel, ophørte selvfølgelig enhver Tanke om Forlagsforbindelse med hans Fætter; men Forholdet vedblev at være kordialt; jeg husker endnu som ung ivrig brandesiansk Student at have givet mit Besyv med i Samtaler om lærde og kuriøse Materier i Faders lille Kontor og hævdet min selvstændige Mening overfor den store Mystifax, dog uden saa alvorlige Følger for mig som fordum for min Onkel. En ung Mand, der i den første Halvdel af forrige Aar= hundrede ønskede at grunde et Forlag, var ingenlunde let stillet. C. A . Reitzel havde samlet omtrent hele den dam ske Skønliter atur paa sin Haand; Kancelliraad Deichmann havde tilført Gyldendalske Boghandel en stor Del af Unh versitetsfrembringelserne og andre mere officielle Publika* tioner; en stor Del af de bedste Skolebøger tilhørte Brød* rene Soldenfeldt, tidligere Soldins Forlag. Den, der under disse Omstændigheder vilde være For* lægger, maatte selv skabe af nyt ved at kaste sig over hidtil uopdyrkede Felter af Bogmarkedet, Oversættelser eller Originaler. Denne Ve j gik da min Fader. Hans første For* lagsartikel, en Oversættelse af et Forsvarsskrift af den tid* 41