GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

bedste Raadgivere. Kun faa aner, hvad den danske Lite# ratur skylder Mænd som Edvard Brandes, Skram, Gal# schiøt og i en anden Sfære Vilhelm Møller, hvorledes disse ikke blot sagde: dette er godt, dette duer ikke, men hvorledes de i det enkelte Arbejde skilte Avnerne fra Kærnen, nænsomt foreslog og angav Ændringer, der tit ganske overraskende gjorde det ufuldbaarne Foster til et modent Literaturværk; deres Navne kunde med Føje an# bringes paa mange flere Bøger end deres egne. A t jeg fra midt i Forretningslivet blev draget ind i den politiske Bevægelse, var ingen Mærkværdighed; vi var ikke saa mange til det; Venstremændene i København den# gang kunde vel ikke tælles af paa én Haand, men de kunde nok have fundet Siddeplads i denne Stue. Der var maaske ogsaa nogle, der havde Lyst, men nærede Betænkelighed af Hensyn til Slægt eller Forretning. Jeg har intet at rose mig af i saa Henseende; jeg kan ikke prale af noget Mar# tyrium, udover at Professor Matzen ikke længere vilde købe sine Bøger hos mig, og det var til at bære. Hvad der bragte mig over i aktiv Deltagelse paa Ven# stres Side var vel nok som hos flere jævnaldrende den unge Jurists krænkede Retsfølelse. Men hertil kom hos mig et personligt Moment. Et nært Venskabsforhold til den altfor tidligt bortgangne fremragende Retslærde, Over# retsassessor V. C. Thomsen, gav mig Adgang til hans Hjem hos Folketingsmand Gert Winther, gift med hans Faster, Anton Frederik Tschernings mangeaarige politiske Ven# inde. Som Forlægger af Tschernings efterladte Papirer, 25