GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

hørte den uretfærdige Tale efter den retfærdige i Aristo* fanes Skyer, som kom vi til Sofisten fra Sokrates. Nej, hvad Georg Brandes gav i det mindste mig, var noget ganske andet. Det var Udsynet, Billedet af den virke* lige Verden »udenfor Murene«, det var den vakte Følelse af en utrolig Uvidenhed, det var Nedbrydelsen af Skran* ker, der holdt det danske Aandsliv bundet. Aa, hvor vilde de Herrer, som nu vover at trække nedladende paa Skul* drene over Georg Brandes’ Værk, som erklærer det dødt og magtesløst at være, hvor vilde de have godt af at hen* sættes til Tilstandene i Danmark før 1871, en Andedam, hvor man levede paa en literær og kunstnerisk Fortid, hvor Epigonerne førte det store Ord, hvor man mente at kunne besværge al Nybegyndelse med en Vittighed af Studenterforeningens gode Hoveder, hvor Selvgladheden var lige saa stor som Ukyndigheden. V i unge sluttede os med Begejstring til Lysbringeren, lovede hinanden hver efter sin Evne at blive Soldater i den nye Hær. Jeg blev snart og paa en for mig uventet Maade sat paa Prøve. Ved min Faders pludselige Død nødtes jeg til i en Alder af 23 Aar at afbryde min juridiske Løbebane og overtog Ledelsen af hans Forretning sammen med min faglig uddannede og meget dygtige, men meget unge Bro* der. Det var et Vovestykke, og jeg skylder foruden min for tidligt afdøde Broder mange gode Venner Tak for, at det ikke gik værre, end det gik. Som berørt var den populærvidenskabelige Literatur Hovedcentret i P. G. Philipsens Forlagsvirksomhed. Vi 4* 23